Forstadier til stemmelæbecancer bør behandles aggressivt

Introduktion

Næsten alle stemmelæbecancere er af typen planocellulært karcinom. Den vigtigste disponerende faktor er tobaksrygning. Udviklingen kan ses med progression fra dysplasi over carcinoma in situ (CIS) til manifest cancer. Resultaterne fra flere studier viser, at tidlig histologisk diagnose og kirurgisk behandling af de præmaligne forandringer kan reducere risikoen for udvikling af kræft. I Danmark findes der ingen nationale retningslinjer for området. Formålet med dette studie var at beskrive en dansk gruppe af patienter med præmaligne forandringer på stemmelæberne samt at estimere risikoen for udvikling af larynxcancer.

Materiale og metoder

Studiet er opbygget som en retrospektiv kohorteundersøgelse. Ved søgning i det lokale patientregister for perioden 1997-2007 (begge inklusive) blev 101 patienter med histologisk verificeret dysplasi af grad 1-3 eller CIS på stemmelæberne identificeret. De tilhørende kliniske data blev fundet ved gennemgang af patientjournaler. Data blev registreret i et præformeret skema og tastet til en elektronisk database (Medlog).

Resultater

I det samlede patientmateriale fandtes en mand-kvinde-ratio på 4:1. Medianalderen var 66 år. I alt 65 (65%) af patienterne var rygere eller var ophørt med rygning inden for to måneder før diagnosetidspunktet. I alt 91 (90%) blev initialt behandlet med fjernelse af alt patologisk væv, herunder 79% med laserevaporation. Kun fem patienter (5%) fik alene foretaget punktbiopsi med efterfølgende followup, mens behandlingen for de sidste fem (5%) var ukendt. Niogtres (68%) patienter fik recidiv af den præmaligne forandring, således blev 30 (30%) behandlet to gange under direkte laryngoskopi, og 39 (39%) tre eller flere gange. Alle 62 (90%) patienter med recidiv blev behandlet med fjernelse af alt patologisk væv, herunder 54 (87%) med laserevaporation. Toogfyrre (42%) af patienterne havde før henvisning til Odense Universitetshospital (OUH) haft et initialt forløb med præmaligne forandringer andetsteds i Region Syddanmark. Af de 101 patienter blev 18 (18%) ved den første undersøgelse på OUH diagnosticeret med let dysplasi, 16 (16%) med moderat dysplasi, 35 (35%) med svær dysplasi og 32 (32%) med CIS. Femten (15%) patienter, der alle var mænd, udviklede invasiv cancer. Af disse var en patient initialt diagnosticeret med let dysplasi, en med moderat dysplasi, syv med svær dysplasi og seks med CIS. Elleve af de 15 cancere (73%) indtraf inden for et år efter diagnosetidspunktet for den præmaligne forandring, mens fire cancere udviklede sig efter flere år. Followuptiden strakte sig fra en måned til 11 år med et gennemsnit på 36 måneder for hele gruppen.

Konklusion

Transformationsraten for cancerudvikling i dette studie var i overensstemmelse med resultaterne fra andre nyere studier. En strategi med komplet elimination af alt synligt patologisk væv er at foretrække.

Danish medical JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(5):A4399