Patienter med kronisk hjertesvigt med let nedsat eller bevaret venstre ventrikelfunktion gennemgår faser med klinisk forværring. Episoderne behandles typisk med ændringer i diuretisk behandling. Behandling med et nonsteroid mineralokortikoid receptorantagonist (finerenon) kan måske nedsætte frekvensen af disse episoder.
Lektor, overlæge, Brian Løgstrup, Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Aktuelle studie er en sekundær analyse af finerenon i Patients With Heart Failure (FINEARTS-HF)-studiet. Hovedstudiet viste i en gruppe af ca. 6000 patienter med mild reduceret eller bevaret pumpefunktion af hjertet, hvor halvdelen blev randomiseret til finerenon sammenlignet med placebo, at reducere det primære endepunkt (sammensat af forværring af hjertesvigt og kardiovaskulær død) med relativt 16%. Dette var båret af reduktion af forværring af hjertesvigt og viste ingen forskel i kardiovaskulær død. Denne præspecificerede sekundære analyse undersøgte brugen af finerenon i reduktionen af intensivering af oral diuretisk behandling i ambulant regi (ikke indlæggelse). Studiet viste, at 21% af deltagerne (756 patienter i finerenongrupper og 832 i placebogruppen) havde behov for intensivering af den orale diuretiske behandling. Studiet fandt, at finerenon sammenlignet med placebo, reducerede behovet for ambulant oral intensivering af den vanddrivende behandling med relativt 11%. Inden rutinemæssig anbefaling og brug af finerenonbehandling i denne patientgruppe er det vigtigt at bemærke den relativt lave brug af SGLT-2-hæmmer (hhv. 13,1% i finerenongruppen vs. 14,1% i placebogruppen), som ligeledes har vist sig at reducere risikoen for indlæggelser i denne patientgruppe. Yderligere bemærker man, at studiet ekskluderede patienter i mineralokortikoid receptorantagonister, hvilket om muligt kan være et væsentligt billigere alternativ, dog foreligger der ikke en direkte sammenligning af de to stofgrupper«.
Interessekonflikter ingen.
