Skip to main content
Akademisk afhandling

Fosterhjertets pumpefunktion bedømt ved nye ultralydsteknikker

Læge Lene Unmack Larsen: Forf.s adresse: Fejøvænget 40, DK-8381 Tilst. E-mail: unmack@live.dk Forsvaret finder sted: Den 22. maj 2009, kl. 14.00, Auditorium B, Århus Universitetshospital, Skejby, Århus. Bedømmere: Per Ovesen, Niels Holmark Andersen og Boris Tutschek, Tyskland. Vejledere: Niels Uldbjerg, Olav Bjørn Petersen, Erik Sloth og Keld Sørensen .

15. maj 2009
2 min.

Indeværende ph.d.-afhandling er gennemført på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Formålet var at undersøge brugen af to nye ultralydsteknikker i føtal ekkokardiografi: 1) CDMI til bestemmelse af myokardiets vævshastigheder samt herfra afledte parametre og 2) STIC til bestemmelse af venstre ventrikels volumen. Desuden undersøgtes, hvorvidt svært væksthæmmede (IUGR) fostre havde ændrede myokardievævshastigheder.

Vi fandt, at CDMI er let at applicere på fostre, og at man herved kan få kvantitative mål for den regionale myokardiehastighed. De afledte parametre er dog behæftet med dårlig reproducerbarhed. Venstre ventrikels volumen steg med fosteralderen, men reproducerbarheden var begrænset.

IUGR CPR-fostre havde signifikant lavere systoliske myokardiehastigheder (TV(S)) på venstre side, hvorimod de på højre side var uændret. Hos IUGR fostre med baglæns diastolisk blodstrømning i navlearterien var en venstresidig TV(S)-værdi under 1,6 cm/s en prædiktor for perinatal død. Derudover havde fostre med IUGR signifikant lavere tidlige diastoliske vævshastigheder (TV(E) og især lavere aktive diastoliske vævshastigheder (TV(A)) på begge sider. TV(E)/TV(A)-ratio var uændret på højre side men forhøjet på venstre side.

Konklusion: CDMI er anvendeligt til bestemmelse af myokardiets vævshastigheder og bibringer os interessant ny viden omkring myokardiefunktionen hos normale og væksthæmmede fostre. De ændrede hastigheder kan skyldes myokardiedysfunktion og ændrede fyldningsforhold. Teknikken kan potentielt blive værdifuld som et monitoreringsredskab og prædiktor for dårligt udkomme, men supplerende forskning er nødvendig for at kunne fastslå den kliniske anvendelighed.