Føtalmedicinsk Database

BAGGRUND OG FORMÅL

Sundhedsstyrelsen indførte i 2004 nye retningslinjer for prænatal vejledning og diagnostik [1]. Heri anbefales det, at alle gravide skal tilbydes et informeret valg om screening for Downs syndrom (ved nakkefoldsskanning og en blodprøve i uge 12) og for medfødte misdannelser (ved ultralydskanning i uge 18-20). Størstedelen af de gravide tager imod tilbuddet om screening [2]. FØTO-databasens hovedformål er at monitorere og kvalitetssikre effekten af det prænatale screeningstilbud.

RESULTATER

Databasen fik i 2007 støtte fra Danske Regioner til udvikling og opstart, og der blev nedsat en landsdækkende tværfaglig styregruppe forankret i Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS). For at sikre sammenligneligheden af data er der for hele landet opnået enighed om fælles referencer, og der er udarbejdet fælles retningslinjer for indtastning af lokale data i samme føtalmedicinske elektroniske journalsystem (Astraia). Til monitorering af kvaliteten er der defineret ni standardindikatorer. I Figur 1 vises de datakilder, som FØTO-databasen er opbygget omkring. Fra de lokale Astraiaservere, som indeholder ultralyd- og screeningsdata, sendes der dagligt data til en fælles server. I analyseportalen samkøres Astraiadata med data fra Dansk Cytogenetisk Centralregister, Landspatientregisteret og Fødselsregisteret vedrørende graviditetens udfald. Databasen er landsdækkende og indeholder data fra 1. januar 2008. Dataene har siden 2011 været tilgængelige gennem analyseportalen, og pr. 31. maj 2012 indeholdt databasen data om 236.593 graviditeter. I november 2011 offentliggjorde man den første årsrapport fra databasen [3]. Der er fri adgang til data fra egen afdeling, og det er muligt at ansøge om adgang til landsdækkende data til forskningsprojekter. Ansøgninger skal godkendes af databasens styregruppe, forskningsudvalget under DFMS og Datatilsynet. Der er ansøgt fra 22 forskningsprojekter, af hvilke der hidtil er leveret data til 11.

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Udviklingen og opstarten af databasen har taget lang tid, men til gengæld er der nu opbygget en robust og velfungerende database, som har været landsdækkende fra start, idet den er baseret på overførsel af data, der indtastes som en del af den daglige rutine på alle landets fødeafdelinger. Med FØTO-databasen har vi i Danmark fået sat fokus på kvalitetssikring af screeningen og har kunnet dokumentere kvaliteten af denne på alle landets fødeafdelinger. Oprettelsen af databasen har udbygget og støttet samarbejdet med henblik på udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer inden for prænatal screening. Vi har ønske om at udbygge databasen med indberetning af flere ultralyddata til kvalitetssikring af screening for medfødte misdannelser, væksthæmning og præterm fødsel. Desuden ville det være en betydelig fordel, om der kunne knyttes en biobank til databasen for at videreudvikle den biokemiske screening for graviditetskomplikationer.

KONKLUSION

Som det første land i verden har vi i Danmark etableret en national føtalmedicinsk database, hvilket giver unikke muligheder for lokal og national kvalitetssikring og for anvendelse af data i forskningsprojekter på højeste internationale niveau.

KORRESPONDANCE: Ann Tabor, Center for Føtalmedicin, Afsnit 4002, Rigshospitalet, 2100 København Ø. E-mail: ann.tabor@rh.regionh.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk