Fra ferieslik til fastelavnsboller: en systematisk kortlægning af kageindtaget i en retsmedicinsk hverdag

I Danmark er der tradition for at markere særlige begivenheder med kage eller andre søde sager. Vi er også kendt for begrebet hygge, som bedst kan defineres som varme, fællesskab og gerne noget lækkert at spise [1]. Hygge fremmer sociale relationer, også i akademiske og professionelle miljøer, og fungerer som glasur på en travl hverdag. I Sverige findes et beslægtet fænomen – »fika«, som er en næsten obligatorisk pause i arbejdsdagen, hvor kaffe og kage udgør det sociale omdrejningspunkt [2]. Studier har vist, at socialt madindtag, selv i form af den uskyldige kontorkage, kan styrke både samarbejde og trivsel på en arbejdsplads. En artikel fremhæver, at det at dele en kage på arbejdet kan styrke både giveren og modtageren samt have positiv effekt på såvel arbejdsmiljø som mental sundhed [3].

Kage fungerer således ikke kun som sukker, men som kulturelt samlingspunkt og socialt vaniljefyld. Dette kan være særlig vigtigt i sundhedsvæsenet, hvor arbejdet ofte er præget af højt tempo, følelsesmæssig belastning og skæve arbejdstider. Kagen kan her indtage en rolle som energikilde, trøst eller belønning. Kagen kan simpelthen være en slags sukkerbaseret førstehjælp. På visse afdelinger optræder kage som fast punkt på dagsordenen til møder eller undervisning, og alt fra fødselsdage til færdiggjorte ph.d.-projekter, fra jubilæer til spontane øjeblikke udgør valide anledninger til kageindtag.

På Retspatologisk Afdeling (RPA) i København, hvor livets barske realiteter og afslutning er daglig rutine, synes behovet for søde pauser at være særlig udtalt. Denne undersøgelse søgte derfor at kortlægge kageforekomsten over et år med fokus på hyppighed, kagetyper og anledninger. Målet var at afdække strukturer i afdelingens sukkerindtag og vurdere, om der findes potentiale for optimering af kagekulturen. Eller sagt med andre ord: Får vi nok kage?

Metode

Studiet er observationelt, hvor data er indsamlet på RPA, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet (KU). Afdelingen beskæftiger omtrent 70 medarbejdere, herunder 32 læger og 2 sygeplejersker. Derudover inkluderer personalet retsmedicinske teknikere, lægesekretærer, forskningsmedarbejdere, administrative medarbejdere og obduktionsassistenter (medicinstuderende). De fleste arbejder inden for almindelig arbejdstid på hverdage (kl. 8-16), mens én til to læger og en retsmedicinsk tekniker har vagt dagligt og kan tilkaldes på alle tidspunkter af døgnet, også i weekenden.

Afdelingens sociale epicenter er frokoststuen på første sal, som benyttes af stort set alle medarbejdere med undtagelse af teknikerne, der primært opholder sig i stueetagen.

Dataindsamlingen blev gennemført i perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024. Data blev indsamlet ved selvobservationer i frokoststuen, uformelle rundspørger blandt medarbejdere samt monitorering af interne e-mails. Tre personer deltog i dataindsamlingen for at sikre en så komplet dataindsamling som muligt.

Observationerne blev registreret i et Excel-ark med følgende variabler: dato, kagetype, anledning, ugedag, og om kagen var anmeldt på forhånd via mail. Anledning blev efterfølgende kategoriseret i grupperne: fødselsdage, fejringer (f.eks. speciallægeanerkendelse, artikelpublicering), arbejdsrelaterede begivenheder (f.eks. nytårskur, møder, tjenesterejser, undervisning), ferie og helligdage, og »bare fordi«, som bl.a. inkluderede solskin, det er onsdag eller rester fra øvrige dage. Kagetyperne blev opdelt i slik, traditionelle kager, is, salte snacks, frugt, morgenbrød (f.eks. wienerbrød), chokolade og andet (f.eks. fastelavnsboller, flødeboller og småkager).

Statistik

Til at opgøre kagedata i perioden blev der anvendt standard deskriptiv statistik. Antal og procentfordelinger blev beregnet for hverdage, kagetyper, anledninger, og om kagen var anmeldt på mail. χ²-test blev anvendt til at udregne forskelle mellem ugedagene i frekvensen af kage indtaget. Resultaterne blev illustreret grafisk med lagkagediagrammer for kagetype og anledning samt et kurvediagram over kagedage fordelt på hverdage og månedligt for 2024.

Al databehandling og visualisering blev udført i R-version 4.5.0 (The R Foundation for Statistical Computing, Wien, Østrig).

Resultater

Undersøgelsen afslørede, at RPA har styr på de søde sager. Ud af den samlede mængde arbejdsdage i undersøgelsesperioden blev der serveret kage på 50,8% af dagene, mens 49,2% forblev helt kagefri. Kun 33,1% af kagerne var forud annonceret via interne mails, hvilket betyder, at to tredjedele af afdelingens sukkerindtag foregår enten som faste elementer i den daglige rutine eller som mere spontane, uanmeldte lækkerier.

Tabel 1 viser fordelingen af kagedage på ugedage. Der var ikke signifikant forskel på fordelingen af kagerne på hverdagene (χ² (4) = 8,12; p = 0,09), dog havde torsdag den højeste andel af kager (25,8%). Ser man bort fra torsdagen, ligger mandag og fredag højt, hvilket muligvis kan forklares med weekendrelaterede fejringer og et behov for opstartstrøst. Tirsdag og onsdag er mere moderate, onsdagen er ofte dagen med »bare fordi«-kage, fordi solen skinner, eller fordi det er midt på ugen (Tabel 1).

Figur 1 A illustrerer de forskellige typer af søde sager. Her kan man se, at de traditionelle kager fortsat er i høj kurs sammen med slik og chokolade, som er nemme at medbringe til mange. Frugt og salte snacks er velkomne, men bliver medbragt i mindre grad på afdelingen.

Figur 1 B viser de forskellige anledninger til kage, herunder fødselsdage, fejringer, arbejdsrelaterede begivenheder og spontane »bare fordi«-øjeblikke, hvor fordelingen af anledningerne skønnes ligeligt fordelt på nær en mindre andel af »fejringer og mærkedage« og »ukendt/andet«.

Som det fremgår af Figur 2, topper juli og november med 17 kagedage, mens marts ligger lavt med kun seks kagedage, som kunne være et udtryk for postfastelavnsdepression. I gennemsnit blev der serveret kage 11 arbejdsdage om måneden, hvilket svarer til ca. hver anden arbejdsdag.

Analyserer man i stedet kagefrie perioder i træk, var gennemsnittet 2,75 dage (rækkevidde: 1-14 dage). Det længste kagefrie interval på 14 dage faldt i januar måned.

Diskussion

Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er flere arbejdsdage med kage end uden, hvilket må siges at være en sød overraskelse. Hvis man skal besøge RPA, KU, kan man med fordel vælge en mandag, torsdag eller fredag, hvor man højst sandsynligt kan støde på en traditionel kage i anledning af en arbejdsmæssig begivenhed. Man skal dog undlade at planlægge sine møder på afdelingen i marts måned, som er ualmindeligt tør og helt uden glasur på toppen.

I en spørgeskemaundersøgelse af »workplace cake culture« af Walker mente 83% af de adspurgte, at kage »muntrer folk op«, og 81% oplevede, at det »bringer folk sammen«. Samtidig pegede artiklen dog på, at 38% mente, at kage gjorde det sværere at spise sundt, og 31% rapporterede vægtøgning som følge af kontorkage [4]. Det rejser spørgsmålet, om kagekultur trods sin sociale funktion og evne til at højne trivslen også kan udgøre en underkendt sundhedsrisiko. Det gælder især i miljøer med højt stressniveau og uregelmæssige arbejdstider som i sundhedsvæsenet og på en retsmedicinsk afdeling, hvor der kan være et stort behov for hurtig energi og sukkerfix. Dette studie har været rent observationelt og inkluderer ikke spørgeskemadata om medarbejdernes tilfredshed med kagefrekvensen, kagetyper eller kvalitet. Det er derfor ikke muligt at konkludere, om kagekulturen opfattes som en kærkommen pause eller en kalorietung byrde. Selv om rygter på afdelingen lyder, at der har været nogen bekymring om, at selve igangsættelsen af en sådan kortlægning kunne resultere i et nedsat kageindtag på afdelingen.

Traditionelle fejringer og arbejdsmæssige begivenheder udgjorde de største anledninger til kage, men også ferie og spontane »bare fordi«-øjeblikke bidrog til en betydelig andel af det samlede kageudbud. Dette kan tolkes som en form for dagligdags mikrobelønning, som en modvægt til arbejdets alvor, stress og følelsesmæssige tyngde. Det understøtter Walkers pointe om, at kage kan fungere som en moralsk booster på arbejdspladsen og fremme produktiviteten, men måske også som en potentiel modspiller til sundhedsinitiativer, hvis ikke kulturen balanceres [4].

Der er for nylig indført ugentlig frugt til alle medarbejderne på institutniveau. Fremtidige studier bør derfor ikke kun kortlægge kagetyper (frugt vs. kage) og anledninger, men også undersøge, om der findes en form for optimal frekvens for kageindtag, som både tilgodeser fællesskabet og folkesundheden, nu hvor frugt er tilgængelig allerede. I studiet fra Walker et al. [5] peger over 90% på, at en frekvens på én dag om ugen for kage er optimalt, og det ville derfor være interessant i fremtidige studier at undersøge, hvorvidt kage hver anden dag er tilfredsstillende inden for danske standarder.

Udbud af kage på afdelingen blev kun anmeldt i ca. en tredjedel af tilfældene. Grundene herfor er ukendte; det kan både dreje sig om at ville holde kagen for sig selv eller bekymring om at spamme med e-mails. Det bør dog nævnes, at anledningerne som lægernes faste torsdagsundervisning sjældent vil give anledning til en mail, da kage er en fast forudsætning for denne undervisning. Det rejser dog spørgsmål om, hvad der er effektiv og fair kagekommunikation på en afdeling, enkeltes kageprivilegier, og om der bør indføres en officiel akkrediteret kageprocedure på afdelingen for at afhjælpe dette.

Studiets begrænsninger inkluderer mulig manglende dataindsamling på enkelte dage, hvor kagen simpelthen kan være forsvundet så hurtigt, at den ikke har været til stede ved observationstidspunktet. Det kan skyldes ekstremt effektiv kagekonsumering eller fraværende dataindsamlere. Studiets styrke ligger til gengæld i den systematiske indsamling af data over et år, hvilket giver et solidt grundlag for at vurdere kagekulturens omfang og variation. Individuelt indtag af kage og søde sager er dog ikke medtaget, ligesom interne møder for specifikke medarbejdergrupper heller ikke er inkluderet i denne opskrift. Det betyder, at visse kageforekomster kan være gået under radaren.

Derudover må en vis grad af bias antages, idet de retsmedicinske teknikere i stueetagen sjældent deltog i frokoststuens kagefællesskab, til trods for at de er særdeles kompetente kagespisere. Det er uvist, om dette skyldes manglende anmeldelse af kagen, fysisk afstand eller kulturelle forskelle. Eller om det drejer sig om en aktiv modstand mod fællesskabet, en form for kageisolation, eller at de simpelthen ikke ønsker at dele den kage, som de kommer i besiddelse af. Vores studie har ikke data til at understøtte mulige forklaringer på dette. Fremtidige studier kunne med fordel inkludere etnografiske feltstudier i stueetagen med fokus på kageadgang, kageadfærd og eventuelle underliggende kagekonflikter.

Konklusion

Resultaterne fra dette studie viser, at kage ikke blot er en sød detalje i hverdagen, men en struktureret, nærmest institutionel del af livet på en travl afdeling. Med kagelækkerier på over halvdelen af arbejdsdagene og torsdagsundervisningen som en fast flødeskumstop på ugens program tegner der sig et billede af en arbejdsplads, hvor sukker fungerer som det sociale smør imellem medarbejderne. Resultaterne tyder på, at kage spiller en central rolle i hverdagen som copingmekanisme, fællesskab og energibooster i en hverdag præget af alvor, døgnvagter og døden. Kagekulturen synes at være både spontan og strukturel, og funktionen er mere end bare et sukkerfix.

Fremtidige studier bør undersøge, om der findes en optimal kagefrekvens, der balancerer trivsel og tandstatus. Derudover bør det undersøges grundigt, om både frugtordninger og kageprocedurer kan sameksistere i et evidensbaseret snackmiljø, hvor sundhed, hygge og medarbejdernes trivsel er på dagsordenen.