Is the freely chosen pedal rate optimal during cycling?

Ph.d.-afhandlingen omhandler et projekt, der inkluderede eksperimentelle undersøgelser udført på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Formålet var at kvantificere effekten af ændringer af pedalfrekvens på indre arbejdseffekt, nyttevirkning, oplevet anstrengelse og pedalkraft samt teste hypotesen, at selvvalgt pedalfrekvens ved submaksimal arbejdseffekt påvirkes af krankinertimoment og andelen af type 1-muskelfibre i låret.

Resultaterne viste, at indre arbejdseffekt steg med stigende pedalfrekvens og var ca. 14, 43 og 95 W ved 61, 88 og 115 rpm. Stigningen i indre arbejdseffekt forklarede, at bruttonyttevirkningen faldt med stigende pedalfrekvens fra omkring 58 rpm, hvor maksimummerne afhængigt af arbejdseffekten forekom. Den muskelmekaniske nyttevirkning var ca. 26%, som et overordnet gennemsnit af forsøgspersoner og forskellige forudbestemte pedalfrekvenser, og den var højere for forsøgspersoner med stor, i forhold til lille, andel type 1-muskelfibre. Graden af oplevet anstrengelse viste parabolisk sammenhæng med pedalfrekvens med minimummer forekommende omkring 68 rpm afhængigt af arbejdseffekten. Maksimalværdien af pedalkraften i hvert tråd aftog med øget pedalfrekvens. Den gennemsnitlige selvvalgte pedalfrekvens var omkring 77 rpm afhængigt af arbejdseffekten. Overordnet set var pedalfrekvensvalget tilsyneladende et kompromis af at minimere energiomsætningen, pedalkraften og den oplevede anstrengelse. Den selvvalgte pedalfrekvens var højere ved stort end ved lille krankinertimoment og tenderede til positivt at korrelere med andelen af type 1-muskelfibre.

Fremtidig forskning kan fokusere på 1) relationen mellem pedalfrekvens og præstation, 2) neurale faktorer involveret i pedalfrekvensvalget.