Functional and structural MRI in optic neuritis

Opticus neuritis (ON) er karakteriseret ved retrobulbære smerter og midlertidigt synstab. Nogle uger til måneder efter symptomdebut forbedres synsfunktionen spontant på trods af atrofi af nervus opticus påvist ved MR-skanning og vedvarende demyelinisering påvist ved visuel evokerede potentialer (VEP). Mekanismerne bag forbedringen af synet er ikke klarlagt, men subkortikale eller kortikale adaptive forandringer kunne spille en rolle.

Formålet med dette studium er at karakterisere, ved hjælp af funktionel magnetisk resonans-billeddannelse (fMRI) og VEP, i hvilken grad forbedringen af synsfunktionen efter ON er baseret på remyelinisering af nervus opticus eller på adaptive forandringer i kortikale og subkortikale strukturer. Det er ikke tidligere vist, hvilken rolle corpus geniculatum laterale (CGL) spiller ved regenereringen af synet efter ON, og derfor er aktiveringen af denne struktur af særlig interesse i studiet.

For at belyse dette er CGL og visuel cortex undersøgt longitudinelt med fMRI hos 19 patienter med akut ON. Resultaterne viser, at aktiveringen af CGL under regenereringen af synet normaliseres, samt at aktiveringsmønstret i visuel cortex følger CGL. Dette peger på, at der i disse områder ikke finder nogen kortikal adaptation sted.

VEP-amplituden normaliseredes tydende på, at inflammation og ødem omkring nervus opticus forsvandt, hvorimod VEP-latensen på det afficerede øje forblev forlænget, hvilket peger på, at remyelinisering af nervus opticus ikke fandt sted. Undersøgelsen viser dermed, at de afgørende processer bag regenereringen af synet i denne gruppe patienter med ON således ikke er remyelinisering eller kortikale/subkortikale adaptive mekanismer, men derimod en forsvinden af inflammation og ødem.