Fysisk aktivitet, overvægt og cancer

Et sundhedsvæsen, der tror, at alle helbredsproblemer kan løses ved behandling, vil opføre sig lige så tåbeligt som bademesteren, der blot tørrer vand op fra det overfyldte badekar uden at tænke på at lukke for vandhanen. Mange sygdomme har årsager, der kan påvirkes. Disse årsager kan fjernes eller mindskes, hvilket undertiden kan gøres på en etisk acceptabel måde. Først og fremmest skal man vide, om det også er de rigtige årsager. Det vil sige, at de skal udforskes grundigt, inden man griber ind, specielt hvis det kræver indgreb, der koster penge eller ændrer daglige rutiner, som man sætter pris på.

Fysisk inaktivitet har spredt sig med epidemisk hastighed i takt med, at vi har fået maskiner og elektronik til at overtage flere og flere opgaver på arbejdet og i fritiden. Alt tyder på, at fysisk inaktivitet er en adfærd, der har alvorlige helbredskonsekvenser. Overvægt følger, hvis ikke energiindtagelsen tilpasses, og dertil kommer diabetes, hjerte-kar-sygdomme, daglige gener og måske også cancer.

Cancerrisikoen blev kun sporadisk nævnt i Sundhedsstyrelsens redegørelse om fysisk aktivitet og sundhed (1). Emnet er nu blevet behandlet i en helt ny publikation fra det internationale forskningscenter i Lyon (IARC) (2). Deres samlede bedømmelse er, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at fysisk aktivitet forebygger brystcancer, og de skønner, at der er tilstrækkelig evidens for, at overvægt øger risikoen for postmenopausal brystcancer, endometriecancer, nyrecellecancer og esophaguscancer (adenokarcinomer).

De skønner ligeledes, at overvægt og fysisk inaktivitet er ansvarlig for en tredjedel til en fjerdedel af de nævnte cancere, og vægtkontrol og fysisk aktivitet anses for at være den vigtigste, kendte forebyggelsesmulighed mod postmenopausal brystcancer, endometriecancer, nyrecellecancer og esophaguscancer, og blandt de vigtigste forebyggelsesmuligheder mod coloncancer.

At opfordre til fysisk aktivitet er helt i overensstemmelse med folkesundhedsprogrammet 1999-2008 (wwww.Folkesundhed.dk). Her anbefaler man (mål 5), at antallet af danskere, som spiser sundt, og som er fysisk aktive, skal øges dels gennem information, dels gennem tilstrækkelige muligheder for at vælge en sund levevis.

Vi ved meget om, hvorfor fysisk inaktivitet og overvægt fører til hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Vi ved mindre om, hvad mekanismerne for cancer er, og vi ved mindst om, hvordan vi skal vende den epidemiske udvikling i fysisk inaktivitet og overvægt.

Vi ved, at overvægt og fysisk aktivitet spiller en rolle for insulin og insulinlignende vækstfaktorer. Fysisk inaktivitet spiller også en rolle for kønshormonerne, som måske kan spille en rolle i cancerpatogenesen. Flere studier har vist, at fysisk aktivitet har en gunstig effekt på immunfunktionen, og fysisk aktivitet har sikkert også en gunstig effekt på de levevaner, der er af betydning for cancer, først og fremmest rygning, men måske også for valg af sunde kostvaner.

At få befolkningen til at ændre vaner vil være en opgave, der kræver en indsats på flere politiske niveauer. Det er ikke blot en opgave, der retter sig imod fysisk inaktive enkeltpersoner, der måske allerede har udviklet svær overvægt. Holdningen til fysisk aktivitet skal ændres i befolkningen som helhed, og mulighederne for fysisk aktivitet skal være til stede helt fra fødslen og skal være tiltrækkende. Som ved mange andre kampagner er den samfundsmæssige indsats måske vigtigere end indsatsen for udsatte risikogrupper. Det er en formidabel oplysningsopgave, hvor man utvivlsomt kan få god hjælp af reklameindustrien, fordi fysisk aktivitet også skaber et helt nyt marked.

Når der skal prioriteres mellem indsatsen mod overvægt og for fysisk aktivitet, synes det at være mest fornuftigt at starte med fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet bør være en fast del af fritiden, en måde at transportere sig på, en del af arbejdslivet og en vigtig del af skolernes aktivitet. Der vil være en helt naturlig opgave for et sundhedsvæsen, der også vælger at satse på de områder, der har størst betydning for folkesundheden. En sådan satsning vil omfatte mere end sundhedsvæsenet, men sundhedsvæsenets rolle bliver ikke ube- tydelig, og den vil omfatte både primær forebyggelse, screening og behandling. Helbredspotentialet er meget stort.

Antaget den 2. april 2002.

Statens Serum Institut, Center for Epidemiologisk Grundforskning.