Ph.d.-projektets formål var at undersøge, om lave fysiske ressourcer (selvvurderede og målte) var risikofaktorer for lænderygbesvær (LBP). Yderligere blev overensstemmelsen mellem selvvurderede og objektivt testede kapacitetsmål undersøgt og sammenhængens følsomhed for LBP-status testet.
I afhandlingen indgik 1.707 personer fra Københavns- og Århus-området, fordelt på fem delpopulationer af social- og sundhedshjælpere og assistenter under uddannelse eller i arbejde samt en kohorte af ansatte i voksenhandicapområdet. Deltagerne vurderede deres kondition, muskelstyrke, udholdenhed, bevægelighed og balance ved brug af illustrerede visuelle analoge skalaer (VAS). Yderligere indgik fysiske test af kondition (Åstrand ), MVC i ryg- og bugmuskler, isometrisk ryg- (Biering Sørensen ) og maveudholdenhed, finger-gulv-bevægelighed samt balancetest. Konditions- og muskelstyrketest indgik ikke i det prospektive studie.
Middelniveau af isometrisk rygekstensionsudholdenhed var risikofaktor for øget LBP (OR=2,7 p=0,034) sammenlignet med højt niveau, mens lavt niveau kun var tæt på signifikans (OR=2,37 p=0,076). Overraskende viste lavt niveau af de selvvurderede kapacitetsmål en generel tendens til at beskytte mod LBP. Selvvurderet kondition, muskelstyrke og bevægelighed viste moderat validitet, mens udholdenhed og balance viste ringe validitet, og LBP-status influerede ikke på disse sammenhænge.
Afhandlingens resultater indikerer, at isometrisk rygudholdenhed er den fysiske kapacitetskomponent med størst potentiale som risikofaktor for LBP. Selvom tre af de selvvurderede komponenter viste moderat validitet, bør spørgsmålene afprøves i flere studier for anvendeligheden kan endeligt vurderes.