Skip to main content

Gastric motility in infants measured by non-invasive methods

Læge Aksel Lange: Forf.s adresse: Børneafdelingen, Skejby Sygehus, Brendstrupgaardsvej, DK-8210 Århus N. E-mail: aks@sks.aaa.dk Forsvaret fandt sted den 6. april 2006. Bedømmere: Niels Quist, Jan Færk og Søren Laurbjerg . Vejledere: Peter Olaf Schiøtz og Peter Funch Jensen .

10. apr. 2006
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Børneafdelingen, Skejby Sygehus. Formålet var at undersøge øvre gastrointestinal motilitet non-invasivt på raske og syge spædbørn.

Afhandlingen er baseret på tre publicerede artikler omhandlende ventrikelmotilitet hos 153 spædbørn undersøgt med impedansgastrografi og elektrogastrografi.

Med impedansgastrografi måles den transabdominale vekselsstrømsmodstand, og abdominale ændringer, som ventrikeltømning, kan bestemmes. Vi fandt, at ventrikeltømningstiden kunne måles hos spædbørn med reproducerbare resultater. Vi påviste én ikke tidligere beskrevet påvirkning af det neuro-humerale system hos fastende spædbørn med alvorlige gastrointestinale sygdomme. Det drejede sig om vedvarende fasisk aktivitet med forskellig frekvens i ventriklen hos syge børn, hvor disse forandringer normaliseredes, når børnene blev raske.

Med elektrogastrografi måles ventriklens elektriske aktivitet. Vi beskriver den præ- og postprandiale aktivitet på det hidtil største antal raske børn undersøgt.

Konklusion: Epigastrisk impedansmåling kan bruges til måling af ventrikeltømning ved et flydende måltid, men metoden har, sammenlignet med andre skånsomme metoder uden samme problemer med bevægeartefakter, sine begrænsninger.

Elektrogastrografi har et stort potentiale inden for diagnosticering af dysmotilitetstilstande, men det eksisterende kommercielle udstyr er ikke brugbart til forskningsmæssige endsige kliniske opgaver. Man mangler konsensus om målemetoder, måleområder og analysemetoder til tolkning af data. Derimod finder vi, at epigastrisk impedansmåling har tidligere uerkendte muligheder til diagnosticering af gastrointestinale sygdomme.