Skip to main content
Akademisk afhandling

Genetic aspects of human obesity. Studies of the candidate genes: MC4R, GHSR, ghrelin, PPARG2P and ESRRA

Cand.scient. Lesli Hingstrup Larsen: Forf.s adresse: BIDMC, Harvard Medical School, 99 Brookline Ave, RN386, Boston, Ma 02115, USA. E-mail: llarsen1@bidmc.harvard.edu Forsvaret finder sted 10. april 2006, kl. 14.00, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Øster Farimagsgade 5a, 1. sal, lokale 1.102, København. Bedømmere: Philip J. Larsen, Steen B. Pedersen og Cathrine Ørskov . Vejledere: Thorkild I.A. Sørensen, Torben Hansen, Søren M. Echwald og Oluf Borbye Pedersen .

27. mar. 2006
2 min.

Denne ph.d.-afhandling er udført på Institut for Sygdomsforebyggelse og Steno Diabetes Center, og fokuserer på fem biologiske kandidatgener for fedme. Mange studier har vist at der eksisterer en genetisk prædisposition for udviklingen af fedme, og de seneste år er der blevet identificeret såvel monogene som polygene former af fedme.

Melanocortin 4 receptor-genet (MC4R) blev undersøgt blandt 750 fede unge mænd, og 19 patogene mutationer blev identificeret, hvilket svarer til en frekvens af disse mutationer på 2,5% blandt fede individer i Danmark. Undersøgelser af ghrelin- og ghrelinreceptor-genet (GHSR ) identificerede henholdsvis fem og seks varianter i disse gener. En sjælden mutation i GHSR , -151C>T, kosegregerede med fedme. Denne mutation øgede transkriptionen af GHSR-genet ved at introducere en genkendelsessekvens for en SP-1-lignende transkriptionsfaktor i GHSR-promoteren.

Otte SNPs i 3.000 basepar af peroxisome proliferator activator receptor γ-genets (PPARγ) promoter blev identificeret. Ingen af disse var dog associeret med fedme eller fedmerelaterede fænotyper. I estrogen-related receptor α-genet (ERRα) blev seks varianter identificeret, som ikke viste en signifikant association med fedme i et stort epidemiologisk studie, og undersøgelser af interaktion med mutationer i PGC-1α og PGC1β kunne ikke konstatere en epistatisk effekt.

Essensen af de fem originalstudier, som er inkluderet i denne afhandling, er: Identifikation af en ny, men sjælden, mutation i GHSR-genet, som ændrer udtrykket af GHSR. En observation af at mutationer i MC4R-genet forklarer 2,5% af fedme hos unge danske mænd. At de undersøgte hyppige varianter i generne, der koder for ghrelin, PPARγ og ERRα, ikke er signifikant associeret med fedme.