Content area

|
|

Genetisk editering for seglcelleanæmi og beta-talassæmi

Et studie med bare to patienter har vist, at behandling medieret gennem genetisk editering (via CRISPR-Cas9) af en transkriptionsfaktor kan øge produktionen af føtalt hæmoglobin og dermed ophæve behovet for transfusionsterapi ved beta-talassæmi samt eliminere vasookklusive episoder ved seglcelleamæmi.
Illustration: Colourbox
Forfatter(e)

Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

CRISPR-Cas9 som medicinsk terapiredskab har skabt store håb ved monogene sygdomme. Nogle at de første sygdomme, som synes oplagte til denne behandlingsform er inden for hæmatologien, det gælder f.eks. mutationer i genet, der koder for beta-globinkæden i hæmoglobin. I et klinisk studie har man nu afprøvet behandling medieret af CRISPR-Cas9-komplekset, hvor man sigter mod at omgå det »syge« globingen og i stedet øge ekspressionen af føtalt hæmoglobin (som består af to alfa- og to gamma-globinkæder).

Professor, overlæge Anne-Marie Gerdes, Klinisk Genetisk Adeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Det aktuelle studie ser meget lovende ud, selv om det kun er baseret på to patienter med hhv. beta-talassæmi og seglcelleanæmi. BCL11A er en zinkfinger transkriptionsfaktor, som hæmmer gamma-globinekspressionen og dermed produktionen af føtalt hæmoglobin i erytroide celler. Ved CRISPR-Cas9-metoden nedreguleres BCL11A-ekpressionen, hvorved produktionen af føtalt hæmoglobin øges. Hermed opnås klinisk bedring af patienterne, idet føtalt hæmoglobin kan mindske symptomerne på talassæmi og seglcelleanæmi til en vis grad. Det er et elegant setup, idet det vil kunne anvendes til mange patienter med disse sygdomme, uden at der skal designes individuelle løsninger. Der er dog en række begrænsninger ved studiet ud over et meget begrænset antal patienter og kort opfølgningstid, hvilket har betydning for eventuelle langtidseffekter og bivirkninger. Når CRISPR-Cas9-metoden anvendes, kan der opstå off-target effekter, hvor der forekommer utilsigtede ændringer i andre gener. Dette er kun undersøgt meget sparsomt i det aktuelle studie og ikke på kliniske prøver, men på fire donorer. Langtidseffekterne af hæmning af BCL11A-transkriptionsfaktoren kendes ikke tilstrækkeligt, idet BCL11A også har funktioner uden for hæmoglobinsystemet, og der kendes f.eks. en sjælden, medfødt tilstand Dias-Logan-syndromet. Endelig er der behov for andre studier, som er uafhængige af kommercielle interesser.

H Frangoul, Altshuler D, Cappellini D et al. CRISPR-Cas9 gene editing for sickle cell disease and β-thalassemia. New Engl J Med (online 5. dec 2020).

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer