Genetiske og epidemiologiske studier af proteiner der er involveret i patogenesen til MODY, type 2-diabetes og fedme

Ph.d.-afhandlingen er baseret på fem publicerede arbejder og en sammenfattende redegørelse. Arbejdet blev udført på Steno Diabetes Center og Hagedorn Research Institute.

Tvillinge- og familiestudier har overbevisende vist en genetisk komponent i patogenesen til type 2-diabetes, men kun få gener er vist associeret til sygdommen. Formålet med denne afhandling var at bidrage til at identificere genetisk variation som kan relateres til insulinmangel, nedsat insulinfølsomhed, fedme eller type 2-diabetes. I afhandlingens første del undersøges gener, hvor mutationer er vist at være årsag til maturity onset diabetes of the young (MODY), en autosomal dominant form for diabetes ofte med tidlig debut, i grupper af danske og tjekkiske MODY-familier. Resultatet af denne screening viste, at et betragteligt antal MODY-mutationer i den centrale del af Europa er lokale og at der eksisterer endnu ukendte gener der er betydningsfulde i den autosomaldominante nedarving af diabetes.

I afhandlingens anden del undersøges den for nyligt identificerede Pro12Ala-polymorfi i peroxisome proliferator-activated receptor -γ (PPARγ)-genet for en relation til fedme, insulinresistens og/eller type 2-diabetes. Dette arbejde viser, at Pro12Ala-varianten har en effekt på forskellige mål for fedme samt på insulinfølsomhed og type 2-diabetes. Desuden, blev der i PPARγ coactivator 1 (PGC-1)-genet identificeret en Gly482Ser polymorfi, der blev fundet associeret til type 2-diabetes, i to uafhængige associationsstudier.

Resultaterne af denne ph.d.-afhandling bidrager til forståelsen af de komplekse genetiske årsager til diabetes, og vil forhåbentligt medvirke til bedre profylakse og behandlingsprincipper ved type 2-diabetes i fremtiden.