Content area

|
|

Genomredigering åbner nye muligheder, men giver også etiske udfordringer

Fødsel af tvillinger, som under in vitro-fertilisering fik foretaget genomredigering, har ført til en heftig debat.

Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Såkaldt clustered regularly interspaced short palindromic repeats (CRISPR)-genomredigering har været mulig i de sidste syv år. Ved denne teknik tilstræber man at modificere DNA i en levende celle. Kliniske studier har fokuseret på at reparere genetiske defekter ved sygdomme som hæmofili, talassæmi, seglcelleanæmi, tumorer og hiv. Mens genomredigering af somatiske celler har været bredt accepteret internationalt, har fremtrædende videnskabelige organisationer som US National Academy of Sciences, The Royal Society, London og Chinese Academy of Sciences generelt frarådet genomredigering af kimcellerne. Derfor har rygter om fødsel af kinesiske tvillinger, som under tilblivelsen igennem in vitro-fertilisering har fået redigeret deres genom, rejst en voldsom debat om de etiske aspekter ved denne fremgangsmåde.

Overlæge Jens Peter Gøtze, Rigshospitalet, kommenterer: ”Gennem de nye muligheder, som CRISPR/CAS9-teknologien synes at love os, får læger mulighed for at rette (behandle) genetiske defekter. Og der er allerede bred enighed om, at teknologien skal anvendes i klinisk praksis. Men teknologien rejser en gammel debat om, hvad læger kan, eller snarere skal, behandle. To dilemmaer melder sig, hvor det første omhandler muligheden for at ,rette’ genetiske sygdomme i kimceller. Det betyder, at en given behandling også vedrører kommende generationer. Det siger sig selv, at konsekvensen af gene editing i kimceller ikke kendes fuldt ud. Derfor foreslås det allerede nu, at der etableres regulative mekanismer på området, eftersom enkelte forskere allerede har givet sig i kast med muligheden, som det kinesiske eksempel med tvillingerne. Det andet aspekt, der synes at kalde på regulering, er muligheden for gene editing i fravær af sygdom og i stedet editere såkaldte gode gener ind i det menneskelige genom. Det er selvsagt etisk udfordrende, hvis man medicinsk kan fremme talenter i kommende generationer, hvor man videnskabeligt set er på gyngende grund. Faren for at skabe et A-hold, hvilket betyder, at der også vil være et B-hold, synes nærliggende. Behovet for almen oplysning om de nye muligheder er derfor betragteligt, da en folkelig debat om, hvad vi kan og vil, kræver grundig faglig formidling”.

Daley GQ, Lovell-Badge R, Steffann J. After the storm – a responsible path for genome editing. N Engl J Med 2019;380:897-9.

Interessekonflikter: ingen.

Reference: 
Blad nummer: 
Sidetal: 

Right side

af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Jens Chr. Sidenius Paaby | 06/08
3 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer
af Poul Bror H. Videbech | 25/07
2 kommentarer