Genoplivning med automatisk ekstern defibrillator på hospital

Tidlig defibrillering er afgørende for overlevelsen efter hjertestop. Vi rapporterer et tilfælde af succesfuld genoplivning med anvendelse af automatisk ekstern defibrillator (AED) på et dansk hospital. Sygehistorien illustrerer vigtige aspekter af implementering af brug af AED på hospital, herunder placering af AED, uddannelse af personalet, systematisk registrering og dataindsamling samt tekniske aspekter af AED-anvendelse. Ved grundig implementering af AED på hospital kan tidlig defibrillering opnås sikkert og effektivt.

Hjertestop på hospital er forbundet med betydelig mortalitet, idet normalt kun 15-20% overlever til udskrivelse [1]. Hjertestop på baggrund af maligne takyarytmier, dvs. ventrikelflimren (VF) og pulsløs ventrikulær takykardi (pVT), er under forudsætning af tidlig defibrillering forbundet med den bedste prognose. Tidlig defibrillering kan opnås ved opsætning og brug af automatisk ekstern defibrillator (AED) [2]. Vi rapporterer et tilfælde af genoplivning med anvendelse af AED på hospital. Dette er ikke tidligere beskrevet i Danmark.

Sygehistorie

En 64-årig mand kendt med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens sekundært hertil samt kronisk obstruktiv lungelidelse mødte på lokalsygehus til ambulant røntgen af thorax. Under omklædning kollaberede patienten med klinisk hjertestop. Radiologen og en radiograf påbegyndte umiddelbart hjerte-lunge-redning (HLR), og i henhold til gældende instruks for hjertestop tilkaldtes hjertestopholdet, som bestod af en anæstesisygeplejerske, en laborant og en portør. Anæstesisygeplejersken bragte en AED til veje, men med forsinkelse grundet usikkerhed om AED'ens placering i afdelingen. Radiologen betjente AED'en, og der blev stødt en gang på VF. En anæstesiolog blev nu tilkaldt, og denne ordinerede et 12-aflednings-EKG, uagtet at AED'en anbefalede afgivelse af stød. Da EKG forelå, blev andet stød afgivet, hvorefter patienten opnåede spontan cirkulation og genvandt bevidstheden. Ingen af de tilstedeværende var uddannet i brugen af AED og ej heller i avanceret genoplivning. Tidsintervallet fra kollaps til påbegyndt HLR og fra kollaps til første forsøg på defibrillering blev ikke registreret, men det skønnedes, at førstnævnte varede mellem 20 og 30 sekunder og sidstnævnte ca. tre minutter. Genoplivningsforløbet var efter påsætning af AED'en af fire minutters varighed. Man foretog indsamling af data fra den anvendte AED. Patienten blev overflyttet til et universi-tetshospital, og på baggrund af efterfølgende udredning konkluderede man, at der var tale om primær arytmi, og der blev implanteret en implanterbar kardioverter defibrillator. Efter i alt 17 dages indlæggelse blev patienten udskrevet cerebralt intakt og til videre ambulant opfølgning.

Det berørte hospital er et regionshospital, der omfatter 346 senge med ca. 23.000 ambulante besøg pr. år. Hospitalet har et AED-program omfattende 28 opsatte enheder. AED'erne er programmeret i henhold til Europæisk Råd for Genoplivnings retningslinjer fra 2005 og placeret i skadestue, ambulatorier, medicinske og kirurgiske sengeafsnit samt på radiologisk afdeling. Der er ydermere opsat en AED ved hovedindgangen, en fjerntliggende administrationsafdeling og på teknisk afdeling.

Diskussion

En AED er en transportabel, brugervenlig enhed, som udfører hjerterytmeanalyse samt vejleder behandleren under hele forløbet (Figur 1).

Vi rapporterer et tilfælde af genoplivning med AED i et umonitoreret område på et dansk hospital. På hospital er defibrillering inden for tre minutter væsentlig for overlevelsen ved hjertestop betinget af pVT/VF [3].

Sygehistorien belyser vigtigheden af ikke blot at opsætte AED'er på hospital, men at lade dette følge af grundig orientering og uddannelse af personalet. Ved tydelig markering af AED'ernes placering, hurtig afhentning (< 30 sekunder) samt uddannelse af personalet i brugen har man på ét hospital kunne dokumentere en øget overlevelse-til-udskrivelse for pVT/VF-hjertestop på 55,6% [2].

Sygehistorien demonstrerer endvidere vigtigheden af at minimere afbrydelser i hjertemassage. Data udskrevet fra den anvendte AED viser mellem første og andet stød fem afbrydelser i hjertemassagen af 4-10 sekunders varighed. Én 10-sekunders pause korrelerer til et forløb med elektrokardiografiske sinusslag, men uden patienten viste livstegn. Afbrydelser i hjertemassagen er forbundet med forringet overlevelse, og det er afgørende, at der efter defibrillering ikke foretages rytmeanalyse, men straks påbegyndes to minutters HLR [3]. Sensitiviteten og specificiteten for en AED's rytmeanalyse er henholdsvis 92% og 100% [5]. Man skal afstå fra EKG-tagning og andre tiltag, som forsinker eller afbryder hjertemassage. Er der efter defibrillering tilkommet en rytme forbundet med spontan cirkulation, er der ved fortsat hjertemassage ingen risiko for at reinducere malign arytmi [3]. Pauser i hjertemassage grundet ventilation bør minimeres. Man kan i det aktuelle tilfælde ikke udelukke, at afbrydelser i hjertemassagen kan have resulteret i behov for yderligere defibrillering.

Kendskab til HLR og brug af AED er hensigtsmæssigt, men ikke en forudsætning for vellykket genoplivning med AED. Såfremt blot ét medlem af et hjertestophold er uddannet i avanceret genoplivning, øges overlevelsen [4]. Uddannelse i avanceret genoplivning bør indgå i ethvert hjertestopberedskab.

Systematisk registrering af hjertestop på hospital og herunder brug af AED er nødvendig for yderligere dokumentation af udbredelse og hensigtsmæssig anvendelse heraf.

Under forudsætning af velgennemført implementering er anvendelsen af AED på hospital en effektiv og sikker metode til at opnå tidligere defibrillering af patienter med pVT/VF[1-3].

Summary

In-hospital resuscitation with automated external defibrilliator

Ugeskr Læger 2009;171(5):308-310

Early defibrillation is a determinant of survival in cardiac arrest. We report a Danish case of successful in-hospital resuscitation using an automated external defibrillator (AED). This case illustrates important aspects of implementation of in-hospital use of an AED, i.e. location of the AED, education of the staff, systematic registration and data collection and technical aspects of AED use. If in-hospital AED implementation is carefully executed, its use may provide a safe and effective way of obtaining early defibrillation.

Bo Løfgren, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, DK-8200 Århus N. E-mail: bo.loefgren@ki.au.dk

Antaget: 2. april 2008

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelse: Medidane Aps takkes for data fra den anvendte AED samt software til analyse.