Gestational diabetes mellitus in a Danish population

Ph.d.-afhandlingen er baseret på en litteraturgennemgang og tre artikler. De kliniske studier er udført ved Diabetesforskningscentret og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, og de obstetriske afdelinger på Amtssygehuset i Glostrup, H:S Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital i perioden 1997-2000.

Formålet med det første studie var at undersøge: 1) den kliniske betydning af mild glukoseintolerans hos ikke- diabetiske gravide kvinder og 2) om etablerede diagnostiske grænser for gestationel diabetes mellitus (GDM) kan underbygges af maternelle og perinatale outcomes . Hos ikkediabetiske kvinder med risikofaktorer for GDM var der en gradvis øgning i risikoen for makrosomi, hypertensive komplikationer, akut sectio, instrumentel forløsning og skulderdystoci med stigende glukoseniveauer under en oral glukosetoleranstest (OGTT). Risikoen for maternelle komplikationer steg i takt med totimersværdien under OGTT i både det ikkediabetiske og det diabetiske område, mens den neonatale morbiditet kun havde sammenhæng med totimersværdien i det diabetiske område. Indtil der foreligger randomiserede blindede studier, synes en diagnostisk totimersgrænse på 9,0 mmol/l (kapillær fuldblod, 75 g OGTT) at være acceptabel.

Det andet studie havde til formål at evaluere en screeningsmodel for GDM baseret på kliniske risikoindikatorer. Under ideelle forhold var modellens sensitivitet på niveau med screening vha. fastende plasmaglukose eller en entimes 50 g glukoseprovokationstest. Såvel screeningstest som diagnostisk test kunne undgås hos to tredjedele af kvinderne, og de falsk negative var milde tilfælde. Modellen var effektiv mht. at identificere danske kvinder med GDM.