Skip to main content

GLP-1-substitution er ikke virksomt ved systolisk hjertesvigt

I et multicenterstudie har man undersøgt den kliniske effekt af glukagonlignende peptid (GLP)-1-administration i en population af patienter med systolisk hjertesvigt. Liraglutid havde ingen effekt på outcome.

Redigeret af Per Lav Madsen, lav.madsen@gmail.com

26. aug. 2016
2 min

I et multicenterstudie har man undersøgt den kliniske effekt af glukagonlignende peptid (GLP)-1-administration i en population af patienter med systolisk hjertesvigt. Liraglutid havde ingen effekt på outcome.


Hos både personer, der har diabetes (DM), og personer, der ikke har diabetes, er systolisk hjertesvigt (HF) forbundet med nedsat forbrænding af energirige fedtsyrer i myokardiet og øget insulinresistens. Det er muligt, at øget myokardieglukoseforbrænding hjælper, og behandling med liraglutid (GLP-1-analog) er for nylig påvist at bedre kardiovaskulær overlevelse hos patienter med DM2. I et studie med 27 nordamerikanske centre blev 300 patienter med HF (venstre ventrikel-uddrivningsfraktion < 0,40) randomiseret til liraglutid (154 patienter; 1,8 mg/dag) eller placebo (146 patienter). Man valgte nyligt inkompenserede patienter, og behandlingen blev givet ud over evidensbaseret HF-behandling. Behandlingsvarighed var 180 dage, og det primære endepunkt var tid til død eller rehospitalisering samt ændring i niveauet af pro-BNP i blodet. Behandlingen havde hverken effekt på det primære endepunkt eller hjertefunktion, 6-min-gangdistance og livskvalitet. Der var færre episoder med hyperglykæmi blandt de liraglutidbehandlede (10% vs. 18%; p < 0,05), men ikke flere tilfælde af hypoglykæmi. Forfatterne konkluderede, at liraglutid ikke havde gunstig effekt hos patienter med HF.


 


Overlæge Morten Schou, Hjerteafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital, kommenterer: »Interessant multicenterstudie fra NHLBI Heart Failure Research Network. Det overordnede resultat er neutralt, dvs. at seks måneders behandling med liraglutid til patienter med hjerteinsufficiens og nedsat pumpefunktion med og uden diabetes (DM) var uden effekt. Forklaringen på dette kunne være, at hypotesen var forkert. Set i lyset af det nyligt publicerede LEADER positive studie med patienter, som har DM, primært uden hjertesvigt, må man dog overveje flg.: Varigheden af behandlingen var for kort; hjertesvigtspatienter, der for nylig har været indlagt og har reduceret pumpefunktion og forhøjet NT-proBNP, er for syge til at profitere af liraglutid; 40% havde ikke DM; det var en fejl at inkludere proBNP i et ellers klinisk endepunkt. Der er på nuværende tidspunkt derfor ikke holdepunkter for at behandle patienter med hjertesvigt uden DM med liraglutid. Hos patienter, der har hjertesvigt med DM og behov for et antiglykæmisk stof ud over metformin, skal man notere sig, at liraglutid ikke har effekt på indlæggelse for hjertesvigt, og at patienterne bør monitoreres tæt under eventuel opstart.


 


Interessekonflikter: Ingen


 


Margulies KB, Hernandez AF, Redfield MM et al. Effects of liraglutide on clinical stability among patients with advanced heart failure and reduced ejection fraction: a randomized clinical trial. JAMA 2016;316:500-8.