Content area

|
|

Gode erfaringer med brobygning mellem forskning og praksis i folkesundhed

Forfatter(e)
Maja Larsen1, Gabriel Gulis1, Carsten Kronborg Bak2, Pernille Tanggaard Andersen1 & Arja R. Aro2 1) Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, og 2) Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet



Inden for de seneste år er der kommet stort fokus på, hvordan forskning og praksis i højere grad kan arbejde sammen, når det handler om at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Ambitionen er at få viden fra forskningen anvendt i praksis og omvendt få større viden om praksisbetingelserne i forskningen. Denne kobling er central for at levere evidensbaseret folkesundhedsarbejde. For at virkeliggøre dette samspil skal det tilstræbes at bygge bro mellem de to systemer, så forskere og praktikere i højere grad samarbejder på systematisk vis, end tilfældet er i dag [1].

Det er dog ikke ligetil at bygge en sådan bro mellem de to forskellige verdener, der som udgangspunkt har uensartede arbejdsopgaver, tidshorisonter, talesæt mv. De samarbejder, der omtales i denne artikel, er på nuværende tidspunkt unikke eksempler i Danmark og finder sted mellem Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjeneste-forskning, Syddansk Universitet og tre forskellige danske kommuner i Region Syddanmark. Artiklens forfattere er desuden bekendt med samarbejde mellem andre institutter på Syddansk Universitet og regionale aktører.

Som følge af strukturreformen har kommunerne i Danmark overtaget det primære ansvar for det folkesundhedsarbejde, der foregår uden for sygehusene. Et af argumenterne for dette har været, at det er her, borgernes hverdag udspiller sig, og kommunerne derfor har en række muligheder for at intervenere i borgernes levevis [2]. Sundhedsfremme og forebyggelse er dog nye opgaver for kommunerne, som derfor står over for udfordringer i forbindelse med beslutninger om, hvilke områder der skal prioriteres, hvordan interventioner skal planlægges og implementeres mv.

Et af kommunernes redskaber til at løse denne udfordring er anvendelse af evidens i arbejdet. Evidens forstås i denne sammenhæng som den bedste foreliggende viden på området genereret med forskningsbaserede metoder. Der er således kommet stadig større fokus på, at arbejde med folkesundhed bør være evidensbaseret [3]. Dette er særlig vigtigt inden for sundhedsfremmeinterventioner, da disse oftest finder sted på populationsniveau i en kommunal kon-tekst. Således influeres mange individer af en given intervention, hvorfor der både i forhold til et etisk perspektiv og et effektperspektiv så vidt muligt bør arbejdes evidensbaseret [3]. Anvendelse af evidens skal altså bl.a. bidrage til implementering af de mest relevante og effektive interventioner, både i forhold til omkostningseffektivitet og af hensyn til populationers og det enkelte individs sundhedstilstand [3].

Der hersker dog forvirring blandt både forskere og praktikere om, hvordan overførsel af evidens fra forskning til praksis - og fra praksis til forskning - bedst mulig kan ske, og det er blevet påpeget, at en potentiel udfordring er, at de, som er ansvarlige for praksis på folkesundhedsområdet, ikke nødvendigvis er vant til at håndtere evidens som en naturlig del af deres daglige arbejde [4]. Data fra et endnu upubliceret kandidatspeciale i folkesundhedsvidenskab [5] bekræfter denne formodning i forbindelse med kommunalt folkesundhedsarbejde i Danmark. Således rapporterer under 50% af sundhedscheferne i danske kommuner, at evidens i høj grad anvendes i det kommunale sundhedsarbejde. Kapacitet i form af tid og kompetencer blev fremhævet som vigtige barrierer for anvendelse af evidens i det kommunale folkesundhedsarbejde [5].

Samarbejdet mellem forskning og praksis er et forsøg på at styrke evidensanvendelse i kommunal praksis på folkesundhedsområdet på trods af de ovennævnte udfordringer. I denne artikel præsenteres de erfaringer, der er gjort i samarbejdets første år.

Der anvendes forskellige modeller for det igangsatte samarbejde mellem forskning og praksis: et ph.d.-projekt i Varde Kommune, en postdoc i Esbjerg Kommune og et eksternt finansieret projekt i Fredericia. Projekterne tager alle udgangspunkt i et konkret arbejde med folkesundheden i kommunerne, eksempelvis implementering af sundhedspolitikker, udarbejdelse af sundhedsprofiler og igangsættelse af interventioner. Samarbejdet skal resultere i videnskabelige artikler, men også i mere lettilgængelige og anvendelige dokumenter, der kan benyttes i kommunal kontekst. Eksempler herpå er en skabelon for evaluering af Varde Kommunes sundhedspolitik, introduktion til flerstrengende interventioner i Esbjerg Kommune og forskellige rapporter om den sociale og sundhedsmæssige profil for Korskærparken i Fredericia (Tabel 1 ).



Metode

De følgende resultater er genereret dels via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med samarbejdsparterne som respondenter, og dels ved dokumentanalyse via gennemgang af referater mv. fra møder i de rådgivende udvalg for samarbejdsprojekterne. Undersøgelsen er gennemført som en del af evalueringen af samarbejdsprojekternes forløb i det første år.

Resultater

Resultaterne i Tabel 2 viser, at samarbejdsprojekterne i det første år overvejende har givet gode erfaringer og oplevelser i kommunerne. Fra forskningens side opleves samarbejdet også i høj grad positivt. Fra begge sider oplever man, at samarbejdsprojekterne allerede har dannet basis for et vedvarende samarbejde om evidensbaseret folkesundhedsarbejde. Der finder en øget udveksling sted af viden mellem de to verdener, og samarbejdsparterne har stor interesse i, hvordan dette kan gøres endnu bedre. Samarbejdet er dog stadig i en fase, hvor der skal bruges energi på at lære hinandens kultur og arbejdsmetoder at kende. I den nærmeste fremtid skal der arbejdes på at håndtere de udfordringer, som er identificeret. Dvs. der skal findes en måde at takle de organisatoriske barrierer på, der skal findes en metode til at overføre kom-pleks forskning til let anvendelig information i praksis på, og der skal fortsat arbejdes på at opbygge tillid mellem parterne bl.a. i forhold til, at der kan leveres brugbare resultater.

Diskussion

Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er et behov for at forbedre samarbejdsparternes kommunikationsfærdigheder, forskernes kendskab til lokale forhold i praksis (f.eks. organisering, politik mv.), og endelig for at begge parter udviser tålmodighed med hinandens måder at arbejde på.

Fra det internationale netværk, Evidence in Research and Action (www.sdu.dk/eira), der ledes af Forskningsenheden for Sundhedsfremme ved Syd-dansk Universitet, ved vi, at man flere andre steder verden over også forsøger at samarbejde mellem forskning og praksis og oplever lignende udfordringer. I Holland er der blevet oprettet A cademic Collaborative Centers [6]. I disse centre foregår der samarbejde, der minder om et af de tidligere givne eksempler, nemlig ph.d.-stillinger, der er delt mellem og samfinansieret af kommuner og universiteter. I Finland har man implementeret store regionale interventionsprogrammer, som inkluderer aktører fra mange forskellige sektorer i praksis og forvaltes af forskere [7]. I England findes det nationale institut NICE, hvor man gennemgår forskningsresultater, opsummerer evidens fra forskning og producerer vejledninger til praksis [8]. I Canada har man ni års erfaring med regional kompetenceudvikling i forhold til vidensdeling inden for sundhed og sygepleje. Dette arbejde er ansporet af økonomisk støtte til oprettelse af regionale centre, som varetager denne kompetenceopbyggende uddannelse [9]. Disse eksempler stammer altså fra meget forskellige kontekster, og det kunne være interessant at undersøge, hvordan vores metoder til brobygning i Danmark kan suppleres med metoder fra andre lande. En undersøgelse, der er gennemført i Canada, viste, at der er begrænset effekt af at anvende såkaldte knowledge brokers , dvs. personer som arbejder med konkrete sager, identificerer og analyserer evidens fra forskning mv., hvorefter materialet anvendes af politikere og praktikere til grundlag for en beslutning i praksis [10]. Altså ser det ikke ud til at være en effektiv løsning udelukkende at bygge bro ved hjælp af enkelte videnspersoner. Det kan muligvis med fordel kombineres med en bredere og mere involverende tilgang, hvor større dele af organisationerne i forskning og praksis deltager, f.eks. ved at man planlægger seminarer, gennemfører fælles projekter, der opbygger evidenskapacitet, osv. De nuværende samarbejdsprojekter mellem Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og tre kommuner i Region Syddanmark vil fortsat blive udviklet med egne og internationale erfaringer in mente.


Maja Larsen , Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, 6700 Esbjerg. E-mail: malar-sen@health.sdu.dk

ANTAGET: 7. januar 2011

FØRST PÅ NETTET: 18. april 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen




Reference: 
Ugeskr Læger 2011;173(25):1792-1794
Blad nummer: 
Sidetal: 
1792-1794
Summary Good experiences with collaboration between research and practice in public health Ugeskr Læger 2011;173(25):1792-1794 In order to evaluate the first year of collaboration between Unit for Health Promotion Research (SDU) and three municipalities a survey was completed with respondents from municipalities. The evaluation showed gains: increased use of research-based working methods, image lift, concrete products delivered, and support in project development. Challenges experienced: different working traditions, translating research into practical know-how, and lack of capacity for knowledge exchange. Future development will include building capacity for knowledge exchange and finding methods for handling the organisational barriers.
  1. Lavis JN, Becerra Posada F, Haines A et al. Use of research to inform public policymaking. Lancet 2004;364:1615-21.
  2. Andersen PT, Jensen JJ. Healthcare reform in Denmark. Scan J Pub Health 2010;38:246-52.
  3. Skovgaard T, Nielsen MBD, Aro AR. Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrel-sen, 2007.
  4. Choi BC, Pang T, Lin V et al. Can scientists and policy makers work together? J Epidemiol Com Health 2005;59:632-7.
  5. Larsen M. Evidens i kommunal forebyggelse [kandidatspeciale]. Odense: Syddansk Universi-tet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2007.
  6. Garretsen HFL, Bongers IMB, de Roo AA et al. Bridging the gap between science and practi-ce: do applied academic centres contribute to a solution? J Comp Soc Welfare 2007;23:49-59.
  7. Absetz P, Valve R, Oldenburg B et al. Type 2 diabetes prevention in the "real world": one-year results of the GOAL I Implementation Trial. Diab Care 2007;30:2465-70.
  8. Aro AR, Absetz P. Guidance for professionals in health promotion: keeping it simple - but not too simple. Psych and Health 2009;24:125-9.
  9. Edwards N, Webber J, Mill J et al. Building capacity for nurse-led research. Int Nurs Rev 2009;56:88-94.
  10. Dobbins M, Hanna SE, Ciliska D et al. A randomized controlled trail evaluating the impact of knowledge translation and exchange strategies. Implement Sci 2009;4:61.

Right side

af Konrad Melonik | 15/08
3 kommentarer
af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer