Skip to main content

Godt nyt for patienter med kronisk lymfatisk leukæmi

Behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) har indtil nu været anbefalet primært som et kontinuerligt behandlingsregime i internationale guidelines, mens de danske guidelines har givet fortrin til tidsbegrænset behandling. Et nyt fase III-studie har undersøgt, om de to godkendte tidsbegrænsede behandlingsregimer er lige så gode som kontinuerlig behandling.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

8. jan. 2026
2 min.

Kronisk lymfatisk leukæmi rammer ca. 500 danskere om året. Behandlingen har over de sidste årtier ændret sig meget, men det er fortsat ikke klart, om behandling kan foregå tidsbegrænset med efterfølgende behandlingsfrie perioder fremfor som kontinuerlig behandling til bivirkninger eller relaps. Netop det aspekt er nu undersøgt i et stort anlagt fase III-studie.

Lektor, overlæge Carsten Niemann, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet, og medforfatter på studiet kommenterer:» Med et skifte til kemofri behandling over de sidste ti år for patienter med CLL er prognosen for især patienter med den mest aggressive form forbedret afgørende. Samtidig er bivirkningerne mindsket. Der er dog fortsat bivirkninger ved kontinuerlig kemofri behandling (med BTK-hæmmere). Det resulterer i, at halvdelen af patienterne faktisk stopper den kontinuerlige behandling inden for tre år, medførende relaps af CLL og dårligere prognose. Derfor har det i Danmark været foretrukket at bruge tidsbegrænset kombinationsbehandling (venetoclax + obinutuzumab eller venteoclax + ibrutinib). I det investigatorinitierede CLL17-studie blev 909 patienter randomiseret mellem disse to tidsbegrænsede behandlinger og kontinuerlig ibrutinib, hvor det primære endepunkt var noninferioritet over for kontinuerlig ibrutinib. Studiet var positivt og viste, at begge de to tidsbegrænsede behandlinger var noninferiore til kontinuerlig ibrutinib. Samtidig viste subgruppeanalyser (med forbehold for kun treårs followup på nuværende tidspunkt), at dette også gælder for patienter med mere aggressiv CLL (IGHV-umuteret eller TP53-aberration). Derudover kunne det vises, at patienter med betydelig komorbiditet havde en trend for bedre sygdomsfri overlevelse på tidsbegrænset behandling. Således kan de nuværende danske guidelines for tidsbegrænset, kemofri behandling af CLL endeligt cementeres som fuldt evidensbaserede«.

Interessekonflikter ingen