Skip to main content

Graviditet og caffein

Bodil Hammer Bech & Jørn Olsen

1. nov. 2005
9 min.


Gennem de seneste årtier er sammenhængen mellem caffeineksposition/kaffedrikning under graviditeten og uønskede graviditetsudfald blevet gjort til genstand for flere studier. Caffein går let over placentabarrieren og påvirker biologiske systemer hos både moderen og fosteret. Gennem graviditeten øges caffeins halveringstid fra ti timer i 17. graviditetsuge til atten timer i tredje trimester, og da hverken fosteret eller placenta kan metabolisere caffein, vil fosteret være eksponeret gennem længere tid. Man har haft formodning om, at caffeinindtagelse havde sammenhæng med lav fødselsvægt, intrauterin væksthæmning, spontan abort og dødfødsel. Nogle landes sundhedsmyndigheder har valgt at fraråde gravide kvinder at indtage caffeinholdige produkter, mens man i andre lande har en mere afventende holdning. Mange af de forskningsmæssige fund sætter de rådgivende organer i et sandt dilemma, og flere har valgt at anvende forsigtighedsprincippet i lyset af, at caffein kan undværes under graviditeten.

Caffein findes især i kaffe og te, men også i cola, kakao, chokolade og visse lægemidler. Hovedparten af caffeinindtaget vil dog typisk stamme fra kaffe. I Danmark er kaffeforbruget højt, også blandt gravide. Da mange er eksponerede, vil selv en lille risiko kunne få stor betydning.

Caffein er et plantealkaloid (1,3,7 trimethylxanthin) i familie med adenin og guanin (Fig. 1 ), der indgår som byggesten i DNA-strukturen. Caffein biotransformeres i leverens cytochrom P-450-system, og kun cirka 2% udskilles uomdannet i urinen hos voksne. Hos nyfødte udskilles 85% af caffeinen uomdannet i urinen, og halveringstiden er 3-4 døgn. Caffeinindholdet i en kop kaffe er ca. 100 mg, i en kop te ca. 45 mg, i 1/2 l cola ca. 50 mg, i en kop kakao ca. 4 mg og i 100 g mørk chokolade ca. 100 mg. Caffein virker stimulerende på nervesystemet og muskulaturen og øger diuresen. I mutagentest in vivo synes caffein at have en svag mutagen effekt.

Medfødte misdannelser

I dyreforsøg er der vist en sammenhæng mellem caffeinindtag og medfødte misdannelser, men den teratogene effekt afhænger af administrationsmåden. Ved administration af caffein som enkeltdosis via sonde eller intraperitonealt hos rotter
er der påvist teratogen effekt ved en koncentration på 100 mg/kg/dag eller derover. Administreres caffeinen derimod over hele dagen i drikkevandet eller føden, skal dosis op på 330 mg/kg/dag for at være teratogent [1]. Denne dosis vil for et menneske der vejer 60 kg svare til cirka 200 kopper kaffe daglig. De typiske malformationer blandt rotter er ektodaktyli, ganespalte og forsinkelse af ossifikation i ekstremiteter og sternum.

I enkelte observationelle studier har man fundet en sammenhæng mellem caffeinindtag og medfødte misdannelser hos mennesker, disse studier er dog karakteriseret ved mangelfuld kontrol for potentielle konfoundere. I veltilrettelagte studier med udtalt konfounderkontrol har man ikke påvist en sammenhæng mellem kaffeforbrug og medfødte misdannelser [2], men i hovedparten af studierne har man anvendt retrospektive eksponeringsdata. Alle studierne omhandler udelukkende misdannelser, der ses ved fødslen - ikke medfødte misdannelser, der fører til abort.

På baggrund af den eksisterende litteratur er der ikke noget, der tyder på, at caffeinindtag i graviditeten øger risikoen for medfødte misdannelser, men der er fortsat brug for store prospektive studier.

Føtal død

En sund graviditet med en god placentafunktion ledsages ofte af kvalme og aversion mod visse nydelsesmidler, heriblandt kaffe. Højrisikograviditeter (med dårlig placentafunktion og øget abortrisiko) ledsages sjældnere af kvalme og derfor måske heller ikke af en reduktion i kaffeforbruget. En sammenhæng mellem kaffedrikning og spontan abort og måske også dødfødsel kan derfor være et epifænomen til et graviditetsforløb, der gik skævt af helt andre grunde.

Endvidere fører fosterdød sjældent til, at fosteret udstødes med det samme. Hvis aversionen mod kaffe forsvinder i tilslutning til fosterdød, vil man registrere et øget kaffeforbrug, der ligger umiddelbart, før den spontane abort finder sted. Dette kan føre til en misfortolkning af årsagsretningen (fra fosterdød til eksponering – og ikke omvendt).

I flere observationelle studier har man vist en sammenhæng mellem caffeinforbrug under graviditeten og risikoen for spontan abort ved et forbrug over 300 mg caffein daglig [3], men ikke alle [4]. I enkelte studier har man taget højde for kvalme i analyserne, og i hovedparten finder man en sammenhæng mellem caffeinforbrug og risikoen for spontan abort; i to af studierne dog kun for kvinder, der rapporterede om kvalme i graviditeten. I en tidligere undersøgelse baseret på biomarkører for caffeinindtag fandt man også et sammenfald mellem caffeinindtaget og spontan abort, men kun for kvinder med det højeste kaffeforbrug.

I et enkelt studie har man studeret sammenhængen mellem kaffeforbrug i graviditeten og risikoen for dødfødsel [5]. I dette studie vistes det, at kvinder, der drak otte eller flere kopper kaffe daglig, havde dobbelt så stor hyppighed af dødfødsel som kvinder, der ikke drak kaffe.

Den samlede litteratur indikerer, at et caffeinforbrug på mere end 300 mg pr. dag tidligt i graviditeten har vist sig at hænge sammen med forekomsten af spontan abort og dødfødsel. Det er dog fortsat uklart, om disse sammenhænge er kausale, og hvis det er tilfældet, om de skyldes caffein.

Præterm fødsel, fødselsvægt og intrauterin væksthæmning

I størsteparten af undersøgelser om præterm fødsel og højt kaffe- eller caffeinforbrug under graviditet har der ikke kunnet påvises nogen sammenhæng. I metodologiske svage studier er der dog vist en sammenhæng. Der er i dag ikke evidens for at tro, at man kan reducere hyppigheden af præterm fødsel ved at nedsætte forbruget af kaffe eller caffein.

De bedste epidemiologiske studier viser, at kvinder med et stort caffeinindtag (> 300 mg pr. dag) føder børn med en fødselsvægt, der er 50-200 g lavere end kvinder med et lavt caffeinforbrug gør [6]. I enkelte af studierne har man især fundet denne effekt blandt rygere. Ikke alle undersøgelser har vist effekt. Flere af de negative studier er relativt små og har en dårlig konfounderkontrol.

Et stort dagligt caffeinindtag blandt gravide har vist sig at hænge sammen med en øget risiko for at føde børn med lav fødselsvægt (< 2.500 g) og/eller børn, der er small for gestational age [7]; i to studier blev denne effekt kun påvist hos rygere. I nyere studier er der ikke påvist nogen sammenhæng [6]. I en tidligere undersøgelse baseret på biomarkører for caffeinindtag fandt man en sammenhæng med small for gestational age ; men kun for rygere.

Caffeins betydning for vækstretardering er fortsat kontroversiel, men på baggrund af litteraturen er der ikke noget der tyder på, at et forbrug på under 300 mg caffein daglig har betydning for fosterets væk st.

Langtidseffekter

Studier angående langtidseffekterne af prænatal caffeineksponering er sparsomme. I dyrestudier har man påvist, at prænatal caffeineksponering øger incidensen af apnø blandt nyfødte [8] og påvirker deres adfærd [9].

I to studier med mennesker har man set på risikoen for vuggedød (sudden infant death syndrome ). I et retrospektivt studie fra New Zealand har man vist, at risikoen for vuggedød er højere for børn født af kvinder, der har et højt kaffeforbrug [10]. I et nordisk studie har man ikke fundet nogen signifikant sammenhæng, men dog en korrigeret odds-ratio for kvinder med et højt forbrug (> 400 mg pr. dag) på 1,6 (95% konfidensinterval 1,0-2,5 p=0,053) [11].

I en kohorte med syv års opfølgningstid fandtes der ingen sammenhæng mellem prænatal caffeineksponering og opmærksomhed eller intelligenskvotient blandt syvårige [12].

Der er på nuværende tidspunkt brug for store og veltilrettelagte studier for at afgøre, om prænatal caffeineksponering har en langtidseffekt på cerebrale eller andre organfunktioner.

Kommentarer

Årsagen til den manglende konsistens i resultaterne kan være flere. Nogle har anvendt data af dårlig kvalitet. Nogle har set på forbruget i første trimester, andre på forbruget i tredje trimester eller et gennemsnitligt forbrug i hele graviditeten. I nogle studier har man undersøgt effekten af det samlede caffeinforbrug, mens man i andre kun har set på kaffe.

Kaffe indeholder mange andre komponenter end caffein, og caffeinindholdet i kaffe varierer i forhold til brygningsmetode, kaffetype og den anvendte mængde kaffe. Robusta-kaffe indeholder f.eks. dobbelt så meget caffein som arabica-kaffe. Kvinder med et højt kaffeforbrug ryger mere, har et højere alkoholforbrug, spiser en anden kost og er mere stressede end andre kvinder. Endelig har mange studier været for små og for metodologisk svage.

Genetiske faktorer kan også have betydning for de inkonsistente fund. Caffeinkoncentrationen i kroppen afhænger både af den mængde, der indtages, og af hastigheden hvormed det metaboliseres. Leverenzymet cytochrom P-450 1 A2 spiller den primære rolle i nedbrydningen af caffein, men også andre enzymer er involveret; bl.a. N-acetyltransferase (NAT2). Der er fundet genetiske forskelle i disse enzymer, der medfører ændret enzymaktivitet og derved påvirker den farmakologiske dosis af caffein.

For at afklare, om nogle af de iagttagne effekter skyldes caffein, har vi gennemført et randomiseret studie af indtaget af kaffe med og uden caffein blandt 1.000 gravide. Studiet skal belyse, om caffein har nogen betydning for fosterets vækst. Dette studie er nu i analysefasen.

Den eksisterende litteratur giver ikke evidens for, at et forbrug op til 300 mg caffein daglig har betydning for fosteret. Vi mener, det er rimeligt at anvende forsigtighedsprincippet og anbefale, at gravide begrænser forbruget af caffein til maks. 300 mg daglig svarende til tre kopper kaffe eller seks kopper almindelig te. Andre former for caffeinholdige produkter (bortset fra visse lægemidler) har så lavt et indhold af caffein, at de ikke giver anledning til bekymring.


Bodil Hammer Bech, Center for Epidemiologisk Grundforskning, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, DK-8000 Århus C.

Antaget den 8. oktober 2003.

Aarhus Universitet, Center for Epidemiologisk Grundforskning.



Summary

Summary Pregnancy and caffeine intake Ugeskr L&aelig;ger 2003;165:4543-4545 The literature gives some reason to suspect that caffeine intake during pregnancy can harm the fetus. Caffeine has been linked to spontaneous abortion, late fetal death, reduced birth weight and growth retardation. Parts of the literature indicate that women with a consumption exceeding 300 mg per day have a higher risk for these outcomes. Consumption of less than 300 mg per day has not been associated with adverse effects to the fetus in any well-performed study. No well-conducted studies have shown an association between caffeine intake and the risk of congenital malformation or preterm birth. We advise pregnant women to reduce their caffeine intake to 300 mg/day or less, which is equivalent to about three cups of coffee or six cups of caffeine-containing tea.

Referencer

  1. Nehlig A, Debry G. Potential teratogenic and neurodevelopmental consequences of coffee and caffeine exposure: a review on human and animal data. Neurotoxicol Teratol 1994;16:531-43.
  2. Leviton A, Cowan L. A review of the literature relating caffeine consumption by women to their risk of reproductive hazards. Food Chem Toxicol 2002;40:1271-310.
  3. Wen W, Shu XO, Jacobs DR Jr. et al. The associations of maternal caffeine consumption and nausea with spontaneous abortion. Epidemiology 2001;12:38-42.
  4. Fenster L, Hubbard AE, Swan SH et al. Caffeinated beverages, decaffeinated coffee, and spontaneous abortion. Epidemiology 1997;8:515-23.
  5. Wisborg K, Kesmodel U, Bech BH et al. Maternal consumption of coffee during pregnancy and stillbirth and infant death in first year of life: prospective study. BMJ 2003;326:420.
  6. Bracken MB, Triche EW, Belanger K et al. Association of maternal caffeine consumption with decrements in fetal growth. Am J Epidemiol 2003;157:456-66.
  7. Rondo PH, Rodrigues LC, Tomkins AM. Coffee consumption and intrauterine growth retardation in Brazil. Eur J Clin Nutr 1996;50:705-9.
  8. Tye K, Pollard I, Karlsson L et al. Caffeine exposure in utero increases the incidence of apnea in adult rats. Reprod Toxicol 1993;7:449-52.
  9. Ajarem JS, Brain PF. Prenatal caffeine exposure modifies behavioural responses in mice. Behav Pharmacol 1993;4:541-4.
  10. Ford RP, Schluter PJ, Mitchell EA et al. Heavy caffeine intake in pregnancy and sudden infant death syndrome. New Zealand Cot Death Study Group. Arch Dis Child 1998;78:9-13.
  11. Alm B, Wennergren G, Norvenius G et al. Caffeine and alcohol as risk factors for sudden infant death syndrome. Nordic Epidemiological SIDS Study. Arch Dis Child 1999;81:107-11.
  12. Barr HM, Streissguth AP. Caffeine use during pregnancy and child outcome: a 7-year prospective study. Neurotoxicol Teratol 1991;13:441-8.