Håndeksem og vådt arbejde

Håndeksem (HE) udgør over 95% af alle anerkendte arbejdsbetingede hudsygdomme i Danmark og er og har gennem en årrække været den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse i Danmark.

Omtrent 70% af tilfældene er af typen irritativ/toksisk kontakteksem på hænderne, og den største enkeltstående årsag til anerkendelse af arbejdsbetinget HE er vådt arbejde [1]. Særligt yngre kvinder rammes, og fælles for kvinder og mænd er udsigten til et kronisk forløb, i nogle tilfælde med svære konsekvenser til følge såsom sygefravær, omskoling, udstødning fra arbejdsmarkedet og væsentlige udgifter for sundhedssektoren [2, 3]. Det er således vigtigt at fokusere på vådt arbejde i forbindelse med forebyggelse af HE. Vådt arbejde har hidtil været defineret som det i forbindelse med sit arbejde at have våde hænder ≥ 2 timer/dag, og/eller bære okkluderende handsker ≥ 2 timer/dag og/eller vaske hænder ≥ 20 gange/dag [4]. Denne definition er dog arbitrær, og om end der foreligger international enighed om brugen af den, foreligger der ikke evidens for, at lige præcis denne mængde vådt arbejde er udslagsgivende for udvikling af HE.

Personer med vådt arbejde har en øget risiko for at udvikle HE. Dette gælder blandt andet sundhedspersonale, køkkenpersonale, rengøringspersonale og frisører [5, 6]. Det er også blandt disse fag det største antal af anmeldte og anerkendte hudsygdomme findes. Dette kan til en vis grad være selvforstærkende, og det kan ikke udelukkes, at der findes andre fag med vådt arbejde, hvor der pga. mindre fokus på problemet anmeldes og dermed anerkendes færre tilfælde af HE, end der reelt findes. Det er påvist, at risikoen for at få HE stiger, jo mere vådt arbejde man udfører. Men hvor meget vådt arbejde er for meget? Der er ikke mange studier om emnet, og selv om man har påvist den vigtige sammenhæng mellem vådt arbejde og HE, er der ikke påvist en tærskelværdi, men kun en stigende risiko, når omfanget af vådt arbejde generelt stiger. I enkelte studier har man fundet, at risikoen steg signifikant, når varigheden af vådt arbejde oversteg to timer om dagen [7-14]. I den daglige kontakt mellem læge og patient er det tvivlsomt, om der bliver spurgt ind til omfanget af vådt arbejde, hvorfor en systematisk kortlægning af vådt arbejde som eksponering kan bidrage til at afklare problemet. I to nyligt publicerede studier har man udviklet et værktøj til at tilgå omfanget af vådt arbejde i forskellige erhverv [15] og kortlagt en dosis-respons-sammenhæng mellem vådt arbejde og HE, som tyder på en signifikant risiko ved langt mindre eksponeringer end den nuværende definition på vådt arbejde [16].

HÅNDEKSEM

HE er en inflammatorisk hudsygdom, der er lokaliseret på hænder og/eller håndled [17, 18]. Med en punktprævalens på ca. 4% og en etårsprævalens på ca. 10% i baggrundsbefolkningen er HE en særdeles hyppig sygdom [3]. HE kan inddeles i en akut og en kronisk form. Akut HE defineres ved en varighed < 3 mdr. med højst et tilfælde om året og karakteriseres ved rødme, hævelse og vesikler, og kronisk HE defineres ved en varighed > 3 mdr. med to eller flere tilfælde om året og karakteriseres ved skældannelse, infiltration, fissurer og hyperkeratose [17, 18].

HE dækker over flere undergrupper, hvor den hyppigste er irritativ kontakteksem efterfulgt af allergisk kontakteksem. Øvrige undergrupper er atopisk HE, hyperkeratotisk HE, akut recidiverende vesikuløst HE og proteinkontaktdermatitis [19]. Diagnosen ved irritativ kontakteksem stilles ved bekræftet eksponering for irritation af huden (f.eks. vådt arbejde, vand og sæbe) i tilstrækkeligt omfang, og når en relevant kontaktallergi samtidig er udelukket ved epikutantest. Allergisk kontakteksem diagnosticeres ved påvisning af en allergi over for et stof, man aktuelt er eksponeret for, og de øvrige diagnoseundergrupper stilles ud fra anamnese og klinisk forløb, efter at patienten er udredt med epikutantest [20]. Forløbet er ofte recidiverende med tendens til at blive kronisk. Ud over at uddannelse- og jobvalg, tilknytning til arbejdsmarkedet og udgifter for sundhedsvæsenet påvirkes negativt af sygdommen [21], er patientens livskvalitet også nedsat i samme grad som ved astma og psoriasis [22].

VÅDT ARBEJDE – HVOR OG HVOR MEGET?

Vådt arbejde er den største risikofaktor for udvikling af håndeksem. Vådt arbejde erudbredt i mange forskellige erhverv, og studier viser, at ca. en femtedel af befolkningen har hænderne i kontakt med vand på deres arbejde [23-26]. Erhverv, hvor vådt arbejde udgør en del af arbejdsdagen, er kendetegnet som højrisikoerhverv med stor risiko for HE [5, 6, 27]. Data vedrørende eksponering for vådt arbejde er generelt selvrapporteret og indhentet gennem spørgeskemaer, som er validerede og sikret at være brugbare gennem observationelle studier. Med baggrund i sådanne undersøgelser er der for nylig udviklet en jobeksponeringsmatrix (JEM) for vådt arbejde. En JEM er et arbejdsmedicinsk værktøj, der dannes på baggrund af tilgængelige oplysninger om eksponering inden for forskellige erhverv. Oplysningerne samles herefter i en model, der kan bruges til statistiske sammenligninger. Den givne eksponering i forskellige befolkningsgrupper og erhverv fastlægges herved, og modellen kan bruges som værktøj ved rådgivning, regulering og forebyggende tiltag [15]. Denne strukturerede kortlægning af vådt arbejde har muliggjort en sammenligning af eksponeringer hos personer med og uden HE, hvilket har givet mulighed for at belyse dosis-respons-forholdet mellem vådt arbejde og HE på en ny måde [16]. Omfanget af vådt arbejde er undersøgt i flere studier, og det er påvist, at blandt rengøringspersonale har 50% vådt arbejde mere end to timer/dag [26], blandt sundhedspersonale vasker 30% hænder flere end 20 gange/dag [11], og blandt frisører har ca. 90% våde hænder mere end to timer/dag [24]. En sammenhæng mellem antal daglige håndvaske og HE er påvist af Ibler et al [7], og en sammenhæng mellem dagligt handskebrug, håndvask og HE er påvist af Hamnerius et al [11]. Blandt personer med anerkendt arbejdsbetinget HE i Danmark er et omvendt dosis-respons-forhold påvist mellem antal daglige timer på arbejde med våde hænder og mulighed for bedring og heling af HE [9]. Den samme tendens er fundet blandt kvindeligt rengøringspersonale, hvor 70% af den undersøgte population angav at opleve bedring af deres symptomer på hænderne i weekender og ferier [10]. Jo mere vådt arbejde, jo mere HE, og omvendt, men det er først for nylig, at et studie har vist, ved hvilket niveau af eksponering HE indtræder. Disse nye data indikerer, at en langt mindre eksponeringsgrad end tidligere antaget medfører risiko for udvikling af HE, og allerede ved ca. en halv times vådt arbejde dagligt stiger risikoen for HE til det dobbelte (Figur 1). Det er langt tidligere end de to timer/dag, som den hidtil anvendte definition af vådt arbejde lyder på [16]. Hermed foreligger der nu tilgængelige konkrete data for forebyggende interventioner og ikke mindst for en regulering på arbejdsmarkedet, hvilket ikke tidligere er set for eksponering for irritanter. Danmark har tradition for succesfuld regulering af eksponering for allergener, bl.a. nikkel, krom og epoxy [28-30]. Trods forebyggelseskampagner er det ikke lykkedes at få antallet af anerkendte tilfælde af HE forårsaget af vådt arbejde til at falde, og muligvis er en af årsagerne mangel på viden om dosis-respons-sammenhængen. De omtalte nye data viser, at allerede ved en halv times daglig eksponering er risikoen for HE fordoblet. Ved den nuværende definition af vådt arbejde på to timers daglig eksponering er risikoen tre en halv gange forhøjet. Den nye viden forbedrer muligheden for at rådgive med særligt fokus på den hyppigste årsag til arbejdsbetinget HE og forhåbentlig mindske antallet af HE.

KONKLUSION

Vi ved, at arbejde med våde hænder og udstrakt brug af handsker er forbundet med en høj risiko for HE, men hidtil har omfanget af vådt arbejde i de enkelte erhverv ikke været systematisk kortlagt. Arbejdsbetinget HE forårsaget af vådt arbejde har i en længere årrække været den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede hudsygdom. Nye data viser, at allerede ved en halv times daglig eksponering er risikoen for HE fordoblet. Ved den nuværende grænse på to timers daglig eksponering er risikoen tre en halv gange forhøjet. De nye data på en dosis-respons-sammenhæng, kalder på en bedre regulering af vådt arbejde og nok også større opmærksomhed blandt patienter og læger på anmeldelse af arbejdsbetinget HE.

KORRESPONDANCE: Tamara Theresia Lund. E-mail: tamara.theresia.lund@regionh.dk
ANTAGET: 28. oktober 2020
PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 21. december 2020
INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
LITTERATUR: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk