Health-related quality of life in early breast cancer

Doktordisputatsen er udarbejdet ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og ved Forskningsenheden, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Studiet var en prospektiv, longitudinel spørgeskemaundersøgelse med seks målinger over to år, der havde til formål at undersøge den helbredsrelaterede livskvalitet (HRLK) ved adjuverende behandling. Deltagerne var kvinder med nydiagnosticeret brystkræft, der indgik i Danish Breast Cancer Cooperative Group's DBCG 89-program. Hovedparten indgik i randomiserede undersøgelser omfattende kemoterapi, ovarieablation eller endokrin behandling.

Der anvendtes standardspørgeskemaerne EORTC QLQ-C30 og Hospital Anxiety and Depression Scale samt DBCG 89-spørgeskemaet, der blev udviklet til formålet.

I alt 1.898 patienter blev inviteret til at deltage, og 1.713 (90%) udfyldte det første spørgeskema. Vi sendte også et spørgeskema til 872 kvinder, der var udvalgt tilfældigt fra den danske befolkning, og heraf svarede 608 (70%).

Spørgeskemaet blev valideret i såkaldte differential item functioning-analyser og i et eksperiment, hvor patientudfyldte spørgeskemaer blev sammenlignet med spørgeskemaer udfyldt ud fra interviews. Et tredje metodologisk delstudium fandt, at personalet havde utilstrækkelig indsigt i patienternes HRLK.

Kvinderne, der var udvalgt tilfældigt fra den danske befolkning, rapporterede en betydelig grad af »morbiditet«. Helt uventet fandt vi lavere grad af angst og depression blandt brystkræftpatienter. Med støtte i validitetsundersøgelsen konkluderede vi imidlertid, at HRLK-data fra kræftpatienter og befolkningsundersøgelser formentlig ofte ikke er direkte sammenlignelige.

Sammenligning af patienter i kemoterapi med patienter, der ikke fik nogen efterbehandling, viste, at patienter i kemoterapi oplevede markant dårligere HRLK, primært i behandlingsperioden. Noget overraskende var hovedparten af disse konsekvenser kun belyst sporadisk i tidligere undersøgelser, herunder i nylige oversigtsartikler. Dette kan medvirke til at forklare, at mange af kemoterapiens konsekvenser ikke var forventet af personalet. Det udledes af undersøgelsen, at informationen til patienter har været utilstrækkelig.

En sammenligning af kemoterapi og ovarieablation (bestråling af ovarierne) viste, at HRLK blev påvirket langt mere af kemoterapi, end af den formentlig lige så effektive ovarieablation, men afvejningen af fordele og ulemper ved de to behandlinger er kompleks, og i mellemtiden er der indført nye behandlingsformer.

Uventet viste multivariate Cox-regressionsanalyser med kontrol for biologiske og kliniske prognostiske prædiktorer, at træthed og ringe psykisk velbefindende var forbundet med dårlig prognose.

Sammenfattende har projektet anvendt en kombination af spørgeskemaer, der var mere omfattende end i andre tilsvarende studier. Resultaterne fra de metodologiske studier støttede generelt spørgeskemaernes validitet men gav også vigtige indsigter i potentielle, videnskabelige problemer, der formentlig ikke er begrænset til dette studium. Disse indsigter medvirkede til at forebygge fejltolkninger af de kliniske data. Studiet gav den hidtil mest omfattende beskrivelse af HRLK under og efter adjuverende brystkræftkemoterapi, sammenlignede resultaterne af kemoterapi med ovarieablation og frembragte kontroversielle resultater vedrørende den prognostiske betydning af HRLK-data. Mens studiet bekræfter, at HRLK-forskning kan give væsentlig indsigt i patienters oplevelser af sygdom og behandling, er der behov for yderligere undersøgelser af, hvordan denne type viden fremover bedst anvendes i udvikling og valg af behandlinger og i informationen af den enkelte patient.