Akademisk afhandling
Heart abnormalities in Parkinson patients treated with ergot derived dopamine agonists
10. okt. 2008
2 min.
Denne ph.d.-afhandling omhandler de potentielle kardiologiske bivirkninger af behandling med de ergotaminderiverede dopaminagonister (EDDA), pergolid og cabergolin. Disse stoffer bruges overvejende til behandling af Parkinsons sygdom. Patienter med Parkinsons sygdom fra Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital NBG indgik i et observationelt studie. Patienterne var enten i behandling med EDDA eller med en ikkeergotderiveret dopaminagonist (non-EDDA). Undersøgelserne forgik på Hjertemedicinsk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Patienter, som ved første undersøgelse fik påvist klaputæthed eller pulmonal hypertension blev tilbudt fornyet undersøgelse et år senere i et opfølgningsstudie. Undersøgelserne i kardiologisk regi foregik blindet for den medicinske behandling af Parkinsons sygdom.
Formålet var at undersøge hyppigheden af hjerteklapsygdom og pulmonal hypertension blandt EDDA- og non-EDDA-behandlede patienter med Parkinsons sygdom. Yderligere ønskedes en vurdering af, hvorvidt klinisk screening var sufficient til at udelukke hjerteklapsygdom med hos disse patienter. I opfølgningsstudiet undersøgtes risikoen for forværring af de påviste forandringer ved forsat behandling med EDDA samt sandsynligheden for regression et år efter seponering af EDDA.
Mindst moderat klaputæthed fandtes hos 25,9% af de EDDA- og 3,8% af de non-EDDA-behandlede patienter. Det pulmonale blodtryk var højere hos EDDA-behandlede patienter end hos non-EDDA-behandlede patienter. Dette sammenholdt med den lave sensitivitet (62%) og specificitet (35%) ved klinisk screening støtter, at regelmæssige ekkokardiografiske kontroller må anbefales hos patienter, der er i fortsat EDDA-behandling.
Efter et års ophør med EDDA-behandling kunne der ikke påvises sikre tegn på hverken progression eller regression af hjerteklaputætheden, hvorvidt dette skyldes for kort opfølgningstid må afvente yderligere studier. Mens der ikke var signifikant forbedring af hjerteklaputæthederne ved opfølgningen, var der dog et mindre fald i pulmonaltrykket hos de patienter, som ophørte med EDDA-behandling. Patienter, der havde påviste kardiovaskulære forandringer og fortsatte EDDA-behandlingen, havde en øget risiko for forværring sammenholdt med patienter, som ophørte med EDDA-behandlingen eller fortsatte med non-EDDA-behandling.