Hemifacial atrofi behandlet med lipofilling

Autolog fedttransplantation med frie fedt-dermis-transplantater har været anvendt til rekonstruktion af både medfødte og erhvervede bløddelsdeformiteter allerede for 100 år siden, men det er først i kølvandet på udbredelsen af fedtsugningsteknikken i de seneste 25 år, at lipofilling er blevet introduceret og videreudviklet
[1, 2].

Lipofilling er en relativt nem metode at anvende, og adipøst donorvæv er oftest lettilgængeligt. De kliniske resultater er dog noget svingende med rapportering
om celleresorption på 15-83% [2]. Der vil derfor oftest være behov for gentagne behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat.

SYGEHISTORIE

En 53-årig rask kvinde fik i 10-11-årsalderen atrofi af bløddele i højre ansigtshalvdel og to mindre områder på ryggen. Hun blev undersøgt på Rigshospitalet uden at få stillet en klar diagnose. Klinisk kunne det ligne Parry-Rombergs syndrom, også kaldet hemifacial atrofi, som er en sjælden autoimmun selvlimiterende sygdom med atrofi af bløddele i den ene ansigtshalvdel. Hun blev som 17-årig opereret på Rigshospitalet, hvor hun fik et frit fedt-dermis-transplantat fra venstre lyske lagt ind subkutant i højre kind. Transplantatet nekrotiserede og medførte svær infektion. Hun havde siden frabedt sig yderligere behandling, før hun i privat regi hørte om lipofilling.

Hun blev henvist til Rigshospitalet og ønskede at forsøge sig med denne behandling. I februar 2016 foretog man fedtsugning fra abdomen efter subkutan indgift af Kleins væske (Ringers laktat, adrenalin og lidocain), centrifugering af fedt med 3.000 rpm i 3 min og lipofilling med i alt 35 ml raffineret fedt a.m. Coleman [3] (Figur 1).

Ved tremånederskontrol så man bedring af den subkutane fylde i højre ansigtshalvdel, og proceduren blev gentaget i december 2016, hvor man foretog injektion af i alt 20 ml fedt.

Forløbet var ukompliceret, og behandlingen gav et kosmetisk tilfredsstillende resultat. Der var en tydelig bedring af de områder, der manglede subkutan fylde, samt en blødgørelse af det faste arvæv i det indtrukne infraorbitale område og området omkring nasolabialfuren og mundvigen.

DISKUSSION

Tidligere havde man kun mulighed for at behandle bløddelsdeformiteter med frie fedt-dermis-transplantater, som ofte er komplicerede med hel eller delvis nekrose, eller frie mikrovaskulære lapper, som ved anvendelse i ansigtet kan give et dårligt kosmetisk resultat med store ar og stort vævsoverskud [1]. Lipofilling med aspireret fedt er til gengæld glimrende til genskabelse af konturer ved bløddelsdefekter i f.eks. ansigtet og ved brystrekonstruktioner, hvor der kræves stor nøjagtighed i genskabelsen af konturerne. Metoden efterlader ikke yderligere ar.

Der er lav donorstedsmorbiditet, og generelt er der rapporteret om få tilfælde af komplikationer siden indførelsen af metoden [2]. Derudover ser patienterne ofte muligheden for fedtsugning som en ekstra fordel.

Der er dog fortsat varierende kliniske resultater, hvor man ser en relativt stor celleresorption, hvilket ofte medfører behov for gentagne procedurer [4]. Celleresorptionen afhænger af både kvaliteten af det tilgængelige adipøse væv og måden, man høster og præparerer fedtet på [5].

Man har endnu ikke fundet en metode, som er de andre overlegen. Dog er Colemans metode udbredt til fedttransplantationer i ansigtet, idet den vurderes at give en god overlevelse af adipøse stamceller, som menes at øge angiogenesen og reducere apoptosen [2, 4].

Man ved, at lipofilling i ansigtet har stor overlevelsesrate, da ansigtet er velvaskulariseret, og da der på det sted er behov for mindre volumina, er der større chance for overlevelse af transplantatet.

Autolog lipofilling er en god, nem og sikker metode til rekonstruktion af Parry-Rombergs syndrom og andre medfødte eller erhvervede bløddelsdeformiteter. Den er tidligere metoder overlegen, men der ses fortsat varierende celleresorption, og det vil i flere tilfælde være nødvendigt med gentagne procedurer for at opnå et tilfredsstillende kosmetisk resultat.

Lipofilling beriget med stamceller kan bidrage til øget celleoverlevelse og reducere behovet for gentagne operationer, men der mangler stadig viden på området.

Korrespondance: Kasper von Rosen. E-mail: kasperrosen@hotmail.com

Antaget: 15. juni 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 31. juli 2017

Interessekonflikter: ingen.

Taksigelse: Tina Rasmussen, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet, takkes for klinisk fotografi.