Content area

|
|

Histaminforgiftning efter indtagelse af tunburger

Forfatter(e)
Reservelæge Annette Taastrøm og overlæge Inger Søndergaard Amtssygehuset i Glostrup, Medicinsk Afdeling M


Histaminforgiftning er som oftest en mild sygdom, der opstår hurtigt < 30 min efter indtagelse af levnedsmidler med et højt indhold af histamin. Histamin dannes i døde fisk, når bakterier nedbryder histidin til histamin. Fisk med et naturligt højt indhold af histidin er bl.a. tun, makrel bonito og skipjack – alle tilhører fiskefamilien Scombridae [1, 2].

Sygehistorie

En 30-årig kvinde henvendte sig på skadestuen med kraftig, dunkende hovedpine, rødme af ansigt, hals og bryst samt kraftig hjertebanken. Symptomerne begyndte kort efter indtagelse af en tunburger. Objektivt fandtes kvinden blussende, med normalt blodtryk (125/70) og puls (68), der var ikke hævelse af tunge eller svælg. Patienten blev behandlet med intravenøs injektion af clemastin 2 mg og methylprednisolon 80 mg. Samtidig henvendte seks af patientens kollegaer sig på skadestuen – alle havde spist tunburger til frokost og udviste i varierende grad symptomer på histaminforgiftning. Alle havde rødme af ansigtshuden, varmefornemmelse og dunkende hovedpine. Flere havde mavekneb og hjertebanken, enkelte brændende fornemmelse i munden eller svimmelhed. En enkelt havde diaré. Alle havde normalt blodtryk, hvorimod to af havde takykardi (104 og 120) (Tabel 1 ). Alle blev behandlet med antihistamin og efter få times observation udskrevet fra skadestuen i velbefindende og uden symptomer.

Diskussion

Histamin dannes i døde fisk, når baktier ved decarboxylering omdanner histidin til histamin. Bakterierne vokser godt ved 10 °C, mens væksten hæmmes ved 5 °C. Alligevel kan der dannes betydelige mængder histamin ved lave temperaturer, hvis fisken, der er forurenet med histamindannende bakterier, forud er blevet opbevaret for varmt [2].

Histamin kan tåle varme, så kogning eller stegning ødelægger ikke stoffet. Alt tyder på, at histamindannelsen finder sted tidligt efter fangst, således at fejl ved opbevaring og behandling af fisken i køkkener ikke synes at spille nogen rolle [1].

Symptomer på forgiftning afhænger af mængden af histamin i fødevaren, hvor meget der indtages, og af individuelle forskelle i »modtagelighed«. 10-50 mg histamin pr. 100 g føde kan give ubehag, mens 50-100 mg histamin pr. 100 g føde formodes at give histaminforgiftning i alle tilfælde [1].

Symptomerne på histaminforgiftning er rødme i ansigtet, på halsen og truncus, hovedpine, hjertebanken og evt. svimmelhed. Desuden brændende og stikkende fornemmelse i munden, mavesmerter, kvalme, opkastninger og diaré. Ved svære forgiftninger ses vasodilatorisk shock og åndedrætsbesvær [1-5]. Symptomerne forsvinder i løbet af få timer også uden medicinsk behandling.

I Danmark rapporteres der kun om få tilfælde af histaminforgiftning årligt [3]. Således var der i 2000 tre tilfælde. Året før 13 tilfælde. De få anmeldte tilfælde kan skyldes manglende indrapportering, at personer med milde tilfælde af forgiftning ikke henvender sig til sundhedsvæsenet, og at tilstanden ikke erkendes som histaminforgiftning, men tolkes som en allergisk reaktion på fisk.

Differentialdiagnostisk er det vigtigt at adskille histaminforgiftning fra den IgE-medierede type 1-allergiske reaktion, ikke blot for behandlingen af tilstanden, idet prednisolonbehandling ikke er nødvendig, men også for den information, patienten modtager, og det videre forløb. Symtomerne på histaminforgiftning er som beskrevet i Tabel 1 ret karakteristiske og afhængige af mængden af indtaget histamin. Patienterne med få symptomer havde blot spist et par mundfulde tunburger, og patienterne med udbredte symptomer havde spist 11/2 - 2 tunburgere. Dog er der betydelig lighed med den allergiske reaktion, idet mange af denne reaktions symptomer opstår på grund af histaminfrigørelse fra mastceller. Dog adskiller den dunkende hovedpine, svære hjertebanken og brændende ikkekløende diffuse rødme af huden i ansigtet,
på thorax og på overarmene sig fra gængse og velkendte allergiske symptomer.

Patienter, der henvender sig med symptomer på histaminforgiftning efter indtagelse af en af ovennævnte fiskearter, bør behandles med enten injektion af antihistamin eller peroral antihistamin afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, fulgt op med en tablet langtidsvirkende antihistamin.

Ved svære abdominalsymptomer bør der suppleres med H2 -blokker. Patienten bør informeres om forgiftningens ofte benigne natur og om årsagen til den. Det er vigtigt, at patienten forstår forskellen på dette og en allergisk reaktion, at yderligere allergisk udredning er unødvendig, og at patienten kan spise samme fiskeart igen.

Forgiftningen er anmeldesespligtig til embedslægeinstitutionen, jævnfør blanketten »Anmeldelse af smitsomme sygdomme mv.« punkt 3 - »mistanke til måltid«. Embedslægeinstitutionen tager sig af efterfølgende kontakt til spisested/ forretning.


Annette Taastrøm, Slotsvej 20, DK-2920 Charlottenlund. E-mail: annette.taastroem@mail.dk

Antaget: 26. marts 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet



Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(38):3307-3308
Blad nummer: 
Sidetal: 
3307-3308
Summary Scombroid poisoning after eating tuna burger Ugeskr Læger 2004;166:3307-3308 Seven patients experienced erythema, headache, palpitations and burning sensations after eating tuna burger. Tunafish -among other fish in the scombroid family - contains a high level of histidine. If the fish is stored at a too-high temperature, bacteria in the fish can convert histidine to histamine, which causes the histamine intoxication.The symptoms are often mild and of short duration. The symptoms are not caused by an allergic reaction. These seven patients were all treated with antihistamines and discharged after a few hours' observation.
  1. Skovgaard N, Ellemann G. Levnedsmiddelbåren histaminforgiftning. Ugeskr Læger 1978;140:313-6.
  2. Histamin og andre biogene aminer. www.altomkost.dk/madtildig/ Hvad_er_der_i_maden/Uoenskede_stoffer/Histamin/april 2003.
  3. Histaminforgiftning i Danmark. www.langkaer.dk/ocean98text/02bog/ 27_27.htm/april 2003.
  4. Predy G, Honish L, Hohn W et al. Was it something she ate? Can Med Assoc 2003;168:587-8.
  5. Maher JP, Woth JA, Arvey J et al. Scombroid fish poisoning - Pennsylvania, 1998. JAMA 2000;283:2927-8.

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer