Hjernen under en graviditet

Kroppens fysiologiske og biokemiske forandringer gennem en graviditet har været genstand for forskning og klinik gennem århundreder. Mange forandringer drives hormonelt, og det er også kendt, at hormoner er med til at påvirke hjernens funktion. Men neuroanatomiske forandringer gennem en graviditet har indtil videre ikke været belyst. Et hold forskere har fulgt en gravid med hyppige hjerneskanninger (MR-skanning) gennem en hel graviditet.

Professor Vibe G. Frøkjær, Neurocentret, Københavns Universitet, kommenterer: »Dette elegante studie illustrerer empirisk, hvordan hjernen ombygges under graviditet på måder, der formentlig forbereder kvinden på moderskabet. Da hjernen integrerer steroidhormoninformation på mange niveauer, både ved strukturelle reorganiseringer og ,tuning’ af hjernekemi, er det nærliggende at tænke, at hormonproduktionen fra placenta er med til at drive denne ombygning, selv om det ikke blev direkte undersøgt i dette arbejde. Specifikt peger studiet på, at hjernens grå substans udtyndes i visse regioner, hvilket er et velkendt fænomen ved hjernens modning og hjernebarkens specialisering, som også ses over pubertet f.eks. Det kan derfor fortolkes som, at disse regioner i kvindens hjerne organiseres, specialiseres og effektiviseres. Det er bemærkelsesværdigt, at netop de områder af hjernen, som i særlig grad undergår denne (re)organisering eller modning, er ansvarlige for sociale kognitive processer og f.eks. aktiveres, når man beder personer, der ligger i en skanner, om at involvere sig i opgaver, der kræver empatiske evner og indlevelse i en anden. Dette er også vist i et tidligere, uafhængigt studie, der endda har koblet graden af kortikal udtynding til adfærdsmål for kvaliteten af mor-barn-interaktion. Set i et evolutionsbiologisk perspektiv kan dette fænomen hænge sammen med en prioritering af den sociale intelligens og motivation for social kontakt, som kan sikre optimale forhold for den tidlige tilknytning mellem barn og mor, som vi ved er uhyre vigtig for barnets tidlige udvikling. Vi ved samtidig, at visse kvinder korterevarende er i øget risiko for psykisk ubalance, herunder depressive symptomer efter fødslen. I en samlet fortolkning kan det betyde, at på populationsniveau opvejer fordelene ved at have øget plasticitet og ombygningspotentiale for hjernen under graviditet ulemperne ved en vis forøget risiko for psykisk ubalance hos nogle af os. Studiet åbner vigtige spørgsmål om den tilpasningsdygtige moderhjerne og koblinger til robusthed og risici for mor og barn, som forhåbentlig på sigt kan guide sundhedsstøttende initiativer og omsorgen for gravide, børn og deres familier«. 

Pritschet L, Taylor CM, Cossio D et al. Neuroanatomical changes observed over the course of a human pregnancy. Nat Neurosci. 2024;27(11):2253-2260. https://doi.org/10.1038/s41593-024-01741-0

Interessekonflikter ingen