Content area

|
|

Hjerte-CT i rivende udvikling

Forfatter(e)

Bjarne Linde Nørgaard

Ugeskr Læger 2021;183:V205046

Hjerte-CT har gennem de seneste to årtier undergået markante tekniske fremskridt, og i utallige studier har man udfordret diverse paradigmer inden for diagnostik af koronar og strukturel hjertesygdom [1]. I modsætning til etablerede funktionstest såsom SPECT og PET kan man ved hjerte-koronar-CT (kCT) differentiere mellem patienter med og uden aterosklerose (KA). Metoden er således den mest effektive til udelukkelse af KA og til identifikation af patienter, som kan profitere af statinprofylakse [2]. Over det seneste årti er kCT blevet implementeret på alle hjertemedicinske afdelinger i Danmark, hvilket har ført til en kraftig stigning i antal procedurer [1]. Det anføres, at »mere end 80% af patienterne afklares ved hjerte-CT uden behov for yderligere undersøgelser« [1]. Om stigningen i testaktivitet afspejler et reelt behov, eller om de imponerende 80% i virkeligheden er et udtryk for, at vi unødigt skanner for mange raske, er imidlertid ikke belyst. I den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at patienter, der har stabile brystsmerter og undergår kCT-testing i moderne klinisk praksis overordnet set har en yderst god prognose [3].

kCT er endnu behæftet med udfordringer og begrænsninger såsom ioniserende stråling, CT-relaterede artefakter, der kan forveksles med koronarstenose eller på anden vis reducere den diagnostiske kvalitet, og at man ved kCT ikke kan estimere den hæmodynamiske konsekvens af koronarstenose (som er vejledende for beslutning om revaskularisering eller ej). Således har man efter klinisk implementering af kCT i adskillige studier ikke kunnet påvise et samtidigt fald i forbruget af koronarateriografi (KAG). Dette har også været tilfældet i Danmark, og antallet af unødige KAG-undersøgelser efter kCT er endnu for højt (gennemsnitlig revaskulariseringsrate < 45%, med stor variation mellem centrene). Med baggrund i fortsat modning af teknologien, større radiograf- og observatørerfaring samt introduktion af nationale kCT-kvalitetsindikatorer forventes det dog, at disse udfordringer overvindes med tiden. Et bidrag i denne henseende er CT-derived fractional flow reserve (FFRCT)-analysen, hvor man fra højkvalitets-kCT-billeder estimerer graden af koronarflow over stenoser. FFRCT har større diagnostisk styrke end etablerede funktionstest og er desuden omkostningseffektiv bl.a. ved at reducere antallet af unødige KAG-undersøgelser efter kCT [4]. En yderligere fordel ved FFRCT i disse coronatider er, at analysen udføres på eksisterende CT-billeder, således at testen per se (i modsætning til etablerede funktionstest) ikke er forbundet med et nyt hospitalsbesøg. FFRCT er indført som rutine på flere danske hospitaler. Sluttelig er det væsentligt at understrege, at ikke alle patienter egner sig til hjerte-CT. Hvis patienten ikke kan kooperere til at holde vejret og/eller er svært overvægtig eller har udtalt uregelmæssig hjerterytme, øges risikoen for artefakter/ringe billedkvalitet og et falsk positivt testresultat.

Hidtil har der i klinisk praksis været fokus på kCT’s styrke ved udelukkelse af KA. Der skønnes dog at være et stort uudnyttet potentiale ved testen hos patienter med KA. Med baggrund i den præcise karakteristik af koronaranatomi og -patologi har metoden potentiale som fundament for mere individualiserede præventive og interventionelle terapeutiske forløb [2, 4, 5]. Ligesom det i dag er nærmest utænkeligt at udføre kateterbaseret aortaklapimplantation uden foreliggende hjerte-CT-billeder, vil vi i fremtiden forventeligt anvende kCT som road map forud for koronarinterventioner [5] – en strategi, som potentielt vil føre til mere effektive og omkostningseffektive revaskulariseringsstrategier. For at nå dertil er det imidlertid væsentligt med større kendskab til hjerte-CT blandt kolleger, der behandler patienter, hvor man har mistanke om eller har konstateret KA. Med de anførte begrænsninger ved hjerte-CT in mente forventes det, at metoden vil ændre gældende klinisk praksis på flere områder i fremtiden.



Korrespondance: Bjarne Linde Nørgaard, Aarhus Universitetshospital. E-mail: bnorgaard@dadlnet.dk
Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2021;183:V205046
Blad nummer: 

Litteratur

  1. Fuchs A, Bøttcher M, Kristensen LD et al. Hjerte-CT. Ugeskr læger 2020;182:V12190679.

  2. Mortensen MB, Steffensen FH, Bøtker HE et al. CAD severity on cardiac CTA identifies patients with most benefit of treating LDL cholesterol to ACC/AHA and ESC/EAS targets. JACC Cardiovasc Imaging 2020;13:1961-72.

  3. Nielsen LH, Bøtker HE, Sørensen HT et al. Prognostic assessment of stable coronary artery disease as determined by coronary computed tomography angiography: a Danish multicentre cohort study. Eur Heart J 2017;38:413-21.

  4. Hlatky MA, De Bruyne B, Pontone G et al. Quality-of-life and economic outcomes of assessing fractional flow reserve with computed tomography angiography: PLATFORM. J Am Coll Cardiol 2015;66:2315-23.

  5. Nicol ED, Norgaard BL, Blanke P et al. The future of cardiovascular computed tomography: advanced analytics and clinical insights. JACC Cardiovasc Imaging 2019;12:1058-72.

Right side

af Konrad Melonik | 15/08
3 kommentarer
af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer