Hjertestop hos barn som følge af knapbatteri i øsofagus kompliceret med aorto-øsofageal fistel

Indtagelse af knapbatteri kan medføre alvorlige komplikationer, såfremt det sidder i øsofagus. Denne kasuistik omhandler et tilfælde med et 14 måneder gammelt barn, der forblødte som følge af aorto-øsofagealfistel, der var forårsaget af et fastsiddende lithium-knapbatteri i øsofagus. Endvidere gennemgås anbefalingerne for håndtering, behandling og opfølgning ved mistanke om indtagelse af knapbatterier hos børn.

Sygehistorie

Et 14 måneder gammelt barn blev indbragt på centralsygehus med asystoli. Forældrene vågnede ved, at barnet havde blodige opkastninger. Barnet blev intuberet af ambulancelæge. Ved ankomsten til centralsygehuset fremstod barnet blegt og refleksløst med dilaterede, lysstive pupiller, hvilket tolkedes som nedblødthed. Der var intet respons trods avanceret genoplivning, som blev indstillet cirka 50 minutter efter alarmopkaldet.

Af journalen fremgik det, at der havde været fire kontakter til Pædiatrisk Afdeling de seneste 10 dage før dødsfaldet. Barnets symptomer var febrilia, hoste, opkastninger, episodisk sort afføring, spisevægring for fast føde og rødt makulært eksantem på ekstremiteterne. Endvidere vekslede barnet mellem at være velbefindende og irritabel og utilpas. Blodprøver viste svært forhøjet C-reaktivt protein (CRP). Tilstanden blev tolket som infektiøst betinget. Der blev konstateret unilateral otitis media og startet antibiotisk behandling. CRP faldt herefter. Afføringsprøver, der blev sendt til undersøgelse for tarmpatogene bakterier, var negative.

Der blev begæret retslægelig obduktion.

Obduktionsfund: Computertomografi forud for obduktionen viste overraskende et fladt, cirkulært fremmedlegeme i thorax umiddelbart bag ved og nedenfor tracheas bifurkatur (Figur 1 ). Dette viste sig at være et knapbatteri af typen CR 2032 (3 volt lithiumbatteri, Ø = 20 mm), som bar præg af erosion med defekter i overfladen.

I øsofaguslimhinden sås erosion med fisteldannelse til aorta ved overgangen mellem arcus aorta og aorta descendens. Histologisk undersøgelse af vævet omkring fisteldannelsen viste svær nekrose. Endvidere sås inkomplet erosion gennem øsofagus til trachea. I ventriklen og de første 25 cm af tyndtarmen fandtes ca. 150 ml blod. Der sås ublodig afføring i den resterende del af tarmen og sparsomme ligpletter foreneligt med et større blodtab.

Diskussion

Indtagelse af fremmedlegemer ses hyppigt hos børn under fem år med højeste incidens i aldersgruppen 1-2 år [2, 4]. Omkring 2% af disse fremmedlegemer er batterier [3]. Alvorlige komplikationer til batteriindtag ses som udgangspunkt kun i de få tilfælde, hvor batteriet sidder fast i øsofagus. Skadesmekanismen er en kombination af tryknekrose, batteriets strømindhold, der medfører hydrolyse med dannelse af ætsende hydroxylioner, samt lækage af batteriets basiske indhold med ætsning til følge [1-3].

Mellem 80% og 93% af patienter, der har indtaget batterier, er asymptomatiske [1]. 33% af patienter med alvorlige komplikationer er asymptomatiske eller har få og uspecifikke symptomer, før komplikationerne manifesterer sig [3]. I symptomatiske tilfælde er der oftest tale om gastrointestinale gener i form af kvalme, opkastninger, mørk afføring og abdominalsmerter [1, 2]. Endvidere ses respiratoriske symptomer som hoste og vejrtrækningsbesvær, der giver mistanke om pneumoni eller anden luftvejsinfektion [1]. Af og til ses udslæt [2].

Håndtering ved mistanke om, at patienten kan have slugt et batteri: Akut røntgenundersøgelse af thorax skal foretages for at udelukke fastsiddende batteri i øsofagus. Akut gastroskopi med fjernelse skal foretages, hvis der påvises batteri i øsofagus ved røntgen, da perforation af øsofagus er beskrevet blot fem timer efter indtagelsen [3]. Andre metoder som emetika, magnetredskaber og ekstraktion ved hjælp af Foleykateter har tidligere været benyttet. Disse kan ikke anbefales, da succesraten er lille, og de ikke giver mulighed for inspektion af øsofagusslimhinden med henblik på eventuelle komplikationer [1, 2].

Efter gastroskopisk fjernelse anbefales en observationsperiode ved påvirket øsofagusslimhinde, da alvorlige komplikationer kan manifestere sig efterfølgende. Ved alvorlige sår i øsofagus foretages regastroskopi, før patienten må indtage per os. Dette gentages efter 3-6 uger med henblik på strikturdannelse [3]. Har batteriet passeret øsofagus, kan barnet observeres - eventuelt sies afføringen til passage er konstateret [1]. Ved symptomer i observationsperioden revurderes barnet med henblik på kirurgisk fjernelse af batteriet [2].

Ole Mikael Schiødt, Operations/anæstesi-, Intensiv- og Sterilafdeling, Slagelse Sygehus, DK-4200 Slagelse. E-mail: oms@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: Ingen

Antaget: 26. februar 2009