Skip to main content

Høj gennemførlighed af accelereret udredningsforløb for urininkontinens hos kvinder

Margrethe Foss Hansen1, Jens Christian Prien-Larsen2, Lars Hemmingsen3 & Jens Vej Olesen4 1) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Næstved Sygehus 2) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus 3) Forskningsenheden, Næstved Sygehus 4) Nordania Leasing

13. apr. 2012
3 min.


INTRODUKTION

På gynækologisk afdeling har vi udviklet et standardiseret, accelereret undersøgelsesprogram af en times varighed til udredning af kvinder, der er henvist med urininkontinens (UI). Formålet med undersøgelsen var dels at beskrive, hvor mange patienter der følger programmet og har en diagnose og behandlingsplan efter første besøg, dels at beskrive årsagerne til afvigelse fra programmet samt at undersøge patienttilfredsheden med det accelererede forløb.

MATERIALE OG METODER

I et retrospektivt kohortestudie indgik 276 kvinder, der var henvist under diagnosen UI. Komplicerende diagnoser, tidligere gynækologiske operationer og antal børnefødsler blev registreret. Ligeledes blev det registreret, om patienten blev behandlet af en gynækolog eller en urogynækolog, samt hvilken behandling patienten modtog. Patienten mødte i urogynækologisk ambulatorium, som er bemandet med en gynækolog/urogynækolog og en kontinenssygeplejerske, og medbragte et udfyldt todøgns væskevandladningsskema (VVS). Alle patienter gennemgik et standardiseret undersøgelsesprogram: anamnese og vurdering af VVS, gynækologisk undersøgelse, måling af residualurin, cystometri, hosteprovokationstest i liggende stilling, blevejningstest samt måling af frit urinflow.

Inden patienten forlod ambulatoriet, blev der stillet en diagnose og udfærdiget en behandlingsplan. I de tilfælde, hvor patienten skulle opereres, fandt sekretæren en tid til operation i samråd med patienten. Efter endt undersøgelse blev patienttilfredsheden med det accelererede udredningsprogram undersøgt hos en gruppe af patienter.

RESULTATER

Blandt patienterne var 91% færdigundersøgt og havde en behandlingsplan efter det første besøg og 9% efter flere besøg. I hele materialet blev 47% opereret, 41% fik medicinsk behandling, og 12% fik bækkenbundstræning. I gruppen med flere besøg blev 67% opereret, og 33% fik medicinsk behandling. Medianalderen var 59 år (spændvidde 17-99). Body mass index (BMI) var 27 kg/m2 (spændvidde 18-50 kg/m2 ), og antallet af fødsler var 2,4; der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper. I gruppen med flere besøg var antallet af tidligere gynækologiske operationer (prolaps- og inkontinensoperationer samt hysterektomi) signifikant større, 67% versus 32%, og antallet af patienter med kroniske sygdomme var signifikant større, 88% versus 58%. I gruppen af patienter med et besøg blev 53% set af en gynækolog, og 47% blev set af en urogynækolog. I gruppen med flere besøg så gynækologen 71% af patienterne og urogynækologen 29%. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne i forhold til lægens grad af subspecialisering.

I alt udfyldte 81 patienter efter afsluttet undersøgelse et spørgeskema vedrørende tilfredshed med forløbet, hvoraf 99% var tilfredse.

KONKLUSION

Blandt patienterne var 91% færdigundersøgt og havde en behandlingsplan efter en times undersøgelse i ambulatoriet; 9% havde flere besøg, og årsagen var kroniske sygdomme hos patienten og tidligere gynækologiske operationer. Patienterne viste stor tilfredshed med det accelererede udredningsforløb.

Danish medical JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(4):A4398