Skip to main content
Akademisk afhandling

Hormone replacement therapy among postmenopausal women: effects on the haemostatic system

Læge Jonna Skov Madsen: Forf.s adresse: Kaalundsvej 10, DK-5230 Odense M. E-mail: Jonna.Skov.Madsen@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 22. september 2004, kl. 15.00, Emil Auditorium, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital. Bedømmere: Sven O. Skouby, Steen E. Husted og Torben Haghfelt . Vejledere: Søren Risom Kristensen, Jørgen Jespersen, Jørgen Gram og Kaare Christensen .

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, og er baseret på tre publicerede artikler og to manuskripter. Arbejdet er udført under ansættelse på Klinisk Biokemisk Afdeling, Odense Universitetshospital, i samarbejde med Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital og Institut for Thrombose Forskning, Esbjerg.

Formålet var at undersøge langtidseffekten af Hormone Replacement Therapy (HRT) på udvalgte risikofaktorer (eller markører) for iskæmisk hjertesygdom (IHS) inden for det hæmostatiske system, samtidig med en vurdering af genotypespecifikke effekter og en vurdering af rygningens betydning.

Problemstillingen er vigtig, specielt på baggrund af, at netop IHS er den førende dødsårsag for kvinder i mange vestlige lande.

Studiepopulationen bestod af raske postmenopausale kvinder (n=719), der fem år forinden var blevet randomiseret til HRT eller ingen behandling. Både intention-to-treat og per-protocol data-analyse blev foretaget.

HRT var associeret med en gunstigere fibrinolytisk profil og med lavere koncentrationer af fibrinogen og homocystein, hvilket ligeledes anses for hensigtsmæssigt i relation til IHS. Nogle af effekterne var genotypespecifikke. Niveauet af thrombin activatable fibrinolysis inhibitor var nedsat hos én bestemt genotype- og koagulationsfaktor VII øget ved ren østrogenbehandling; begge potentielt skadelige effekter. Rygning modvirkede effekten af HRT på fibrinogen og FVII.

Virkningerne af HRT på biokemiske markører kan være hypotesegenererende ved at bidrage med ny viden inden for den vaskulære biologi. Selvstændigt bør disse surrogateffektmål ikke tillægges afgørende tyngde i relation til kliniske beslutninger.