Skip to main content

Hovedparten af syge børn får paracetamol i løbet af en vinterperiode

Ruth Kirk Ertmann1, Janne Julie Møller1, Frans Boch Waldorff2, Volkert Siersma2, Susanne Reventlow2 & Margareta Söderström1 1) Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet 2) Forskningsenheden for Almen Praksis i København

11. jan. 2013
3 min.

Introduktion

Feber hos småbørn er et hyppigt symptom, som ofte bekymrer forældrene. Det feberramte barn kan have ledsagesymptomer såsom øget smertefølsomhed, nedsat appetit, utilpashed, nedsat aktivitet, sløvhed og dårlig søvn. Forældrene forsøger at afhjælpe disse symptomer ved at give paracetamol. Mange forældre kontakter lægen, når deres barn har høj feber, og af og til anbefaler lægen paracetamol, dels for at reducere feberen/ledsagesymptomerne, og dels synes lavere temperatur hos barnet at hjælpe forældrene til at få kontrol over situationen - at have et sygt barn. Den hyppige anbefaling af paracetamol mod feber kan også inducere feberfobi blandt forældre. Feberfobi er et fænomen, hvor forældre misforstår årsagen til og konsekvensen af feber og tror, at feber i sig selv er en sygdom, som kan forårsage hjerneskade.

Paracetamol er for tiden det mest solgte håndkøbspræparat i Danmark, og forbruget blandt småbørn er højt. Da den hyppigste årsag til småbørns sygdom er virale infektioner, der sjældent kræver nogen form for intervention, kan forbruget af paracetamol virke bekymrende. Blandt læger diskuteres det, om feberen har en gunstig effekt på kroppens bekæmpelse af febersygdom og den eventuelle efterfølgende immunisering, og om et stort forbrug af paracetamol kan have skadelige langtidseffekter.

Materiale og metoder

Dette studie omfatter en fødselskohorte bestående af 389 børn, der blev født i februar 2001 i det daværende Frederiksborg Amt. Forældrene modtog et brev med invitation, og 194 forældre valgte at deltage. Retrospektive basisdata om barnets helbredsstatus fra fødslen frem til 11-månedersalderen blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema. Prospektive dagbogsdata blev indsamlet, fra barnet var 11 måneder, til barnet var 14 måneder gammelt. Forældrene skulle dagligt krydse af, om barnet oplevede en eller flere af ti navngivne symptomer, om der havde været lægekontakt, og de skulle endvidere vurdere sværhedsgraden af sygdom og angive, om barnet havde fået Panodil eller lignende.

Resultater

Ifølge forældrene fik 119 småbørn, hvilket svarer til 65%, paracetamol mindst én gang i løbet af studieperioden, og 9,3% af småbørnene fik paracetamol i mere end ti dage. Når antallet af symptomer steg, øgedes også sandsynligheden for, at barnet fik paracetamol. Når feber var blandt symptomerne, var sandsynligheden for at få paracetamol 37%, og sandsynligheden steg yderligere til 64% ved symptomkomplekset feber og ørepine. Ved symptomkomplekset opkast og ørepine var den 60%. Ved monosymptomatisk feber var den 23%.

I vores studie havde 70% af de deltagende familier flere børn, og vi kan således antage, at de har erfaring med hensyn til syge børn og brug af paracetamol. Erfarne forældre har måske en lavere tærskel for at give paracetamol på grund af gode erfaringer med brugen af stoffet.

Konklusion

Hovedparten af syge småbørn får paracetemol, hvis de har mange symptomer, og 37% af børnene får paracetamol, hvis de også har feber. Forbruget af paracetamol synes alligevel rimeligt, da mange forældre skelner mellem sygdommens sværhedsgrad og ikke giver paracetamol før på andendagen i sygdomsforløbet.

Danish Medical Journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(12):A4555.