Hovedpine

En 34-årig kvinde henvendte sig til egen læge og klagede over anfald af kraftig hovedpine sammen med moderat kvalme og lysskyhed. Hun havde hovedpine ca. to gange om måneden. Som regel provokeredes hendes hovedpine af stress og forværredes ved fysisk aktivitet. Hun brugte p-piller. Hendes mor led af hyppig hovedpine.

Værd at vide

Prævalensen af hovedpine i den danske befolkning er på mere end 90%. Spørg til årsagen til patientens henvendelse. Mange er bange for at have en hjernetumor. Størstedelen af de patienter, som går til læge, har en af de primære hovedpinediagnoser: migræne, spændingshovedpine, medicinoverforbrugshovedpine eller Hortons hovedpine.

Hvornår begyndte hovedpinen? Husk at debut af migræne og andre typer primær hovedpine sker i 15-50-års-alderen. Hvor mange typer af hovedpine har din patient? Den samme patient kan have flere typer af hovedpine. Hvor hyppig er hovedpinen? Hvor lang tid varer den? Hvor er den lokaliset? Hvilken styrke og kvalitet har den? Hvilke relaterede symptomer er der? Hvilke lindrende eller forværrende faktorer er der?

Spørg om familiær disposition for hovedpine, da de fleste primære typer af hovedpine er arvelige. Hyppig indtagelse af triptaner, ergotamin, kombinationsanalgetika og selv svage analgetika kan inducere medicinoverforbrugshovedpine. Husk altid at spørge om type, hyppighed og mængde af de brugte lægemidler, inklusive de ikkereceptpligtige midler.

Hovedpine kan være en bivirkning ved antivirale midler, selektive serotoningenoptagelseshæmmere, calciumantagonister, dipyridamol, sildenafil, nitroglycerin osv. Også koffein-abstinens kan give hovedpine.

Har patienten andre sygdomme (hypertension, infektionssygdomme, diabetes mellitus, vaskulære sygdomme eller allergier)? Misbruger patienter narkotika eller alkohol? Lider patienten af depression eller andre psykiske sygdomme? Har patienten dårligt syn? Forekommer der tandsygdomme: tandskæren, forkert tandstilling eller andre anatomiske abnormiteter?

Kendskab til patientens sociale situation er vigtig. Faktorer, der kan give hovedpine: fysisk og/eller mental stress, præparater med kønshormoner (p-piller osv.), rygning, alkoholiske drikke, stærke dufte/lugte, mangel på søvn efterfulgt af for meget søvn, miljøfaktorer (ændringer i vejret, for meget lys, larm og varme).

Hvad gør vi?

Mål patientens blodtryk og puls. Lav en kort neurologisk undersøgelse, foretag oftalmoskopi og undersøg for nakke-ryg-stivhed og ømhed i musklerne i hoved- og nakkeregionen. Palper for arteritis temporalis.

Giv patienten en hovedpinedagbog til minimum fire uger. Det vil hjælpe dig til at stille en diagnose, få indtryk af hovedpinemønsteret, relaterede symptomer og medicinoverforbrug. Stil en foreløbelig diagnose og påbegynd en passende behandling. I tilfælde af medicinoverforbrug (15 dage/måned for analgetika og 10 dage/måned for triptaner) skal patienten prøve medicinafholdenhed i to måneder. Derefter iværksættes profylaktisk behandling og en restriktiv anfaldsbehandling. Hvis det ikke virker, bør patienten henvises til en neurolog eller en hovedpinespecialist.

Hvis det er muligt, så seponer lægemidler, der kan give hovedpine som bivirkning eller skift til anden medicin. Understreg vigtigheden af fysisk aktivitet og regelmæssige øvelser for skulder- og nakkemuskler. Overvej fysioterapi.

Vær optimistisk og støttende. Læg vægt på det godartede forløb af de fleste typer af hovedpine. Forsøg at fremme positive livsstilsændringer. Aftal næste konsultation 4-6 uger senere for klinisk vurdering og gennemgang af hovedpinedagbog. Henvis patienten til computertomografi eller magnetisk resonans-skanning af hjernen, hvis patienten opfylder kriterierne i Figur 1 .

Korrespondance: Messoud Ashina , Dansk Hovedpinecenter og Neurologisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, DK-2600 Glostrup. E-mail: ashina@dadlnet.dk

Antaget: 16. juni 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet

Anbefalet læsning