Skip to main content

Human gastric lipase

1. reservelæge Morten Wøjdemann: Forf.s adresse: Rosenholms Allé 6, DK-2500 Valby. E-mail: mwojde@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 18. juni 2004, kl. 14.00 auditorium II, H:S Rigshospitalet, København. Opponenter: Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, John Christiansen og Flemming Bendtsen.

4. nov. 2005
2 min.

Doktordisputatsen udgår fra Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling C, H:S Rigshospitalet. Arbejdet belyser neurohormonelle reguleringsmekanismer af et fedtnedbrydende enzym fra mavesækken, gastrisk lipase , hos raske forsøgspersoner og patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Vi spiser dagligt 70-150 gram fedt, som overvejende består af triglycerider. Dette nedbrydes til mono- og diglycerider samt frie fede syrer, inden fedtet kan optages gennem tarmvæggen. Traditionelt har man ment, at fedtnedbrydning alene foregik i tolvfingertarmen ved fedtnedbrydende enzymer, lipaser, fra bugspytkirtlen. Imidlertid producerer mavesækken et tilsvarende fedtnedbrydende enzym,gastrisk lipase , som er aktivt under ekstremt sure pH-forhold og uafhængigt af kofaktorer, i modsætning til lipaserne fra bugspytkirtlen, der kræver basisk miljø og kofaktorer. Fedtnedbrydningen begynder altså i mavesækken, og de frigjorte mono- og diglycerider samt frie fede syrer virker herefter synergistisk med lipasen fra bugspytkirtlen i tyndtarmen, hvor gastrisk lipase i øvrigt selv fortsætter med at være aktiv. Hvordan og under hvilke omstændigheder gastrisk lipase reguleres, afdækkes hos raske forsøgspersoner. Endvidere undersøges patienter med betændelse i bugspytkirtlen, som har svært nedsat dannelse af enzymer i bugspytkirtlen og dagligt må indtage oprensede enzymer fra svin. Normalt nedbryder gastrisk lipase ca. 20% af det fedt vi indtager, men kan under særlige omstændigheder nedbryde endnu mere fedt, og dermed kompensere for manglende dannelse af enzymer i bugspytkirtlen. Derfor har nogle af disse patienter ikke vanlige symptomer (malabsorption, vægttab og fedtdiare) på manglende funktion af bugspytkirtlen.

Gastrisklipase er underlagt neurohormonal regulering. Blot ved at se, lugte og smage på mad eller tyggegummi begynder vi at producere gastrisk lipase . Endvidere beskrives hormoner, der dels stimulerer frisætning (gastrin) dels hæmmer gastrisklipase (CCK, GLP-1). Disse hormoner har direkte effekt på hovedcellerne, men også faktorer der ændrer pH i mavesækken, vil indirekte modulere aktiviteten af gastrisklipase (sekretin, omeprazol). Tilstedeværelsen af fedt i tyndtarmen sender et signal via hormoner og hjerne tilbage til mavesækken der slukker for frisætningen af gastrisklipase . Disse reguleringsmekanismer synes at være defekte hos patienter med betændelse i bugspytkirtlen. Ud over deres ødelagte bugspytkirtel har disse patienter en defekt i den normale tarm-hjerne-koordination af fordøjelsen. Malabsorption og fedtdiare kan formentlig bedres ved rekombinant gastrisk lipase eller stimulation af endogen frisætning af gastrisklipase , hvilket må afklares i fremtidige studier med platform i denne disputats.