Skip to main content

Human parvovirus B19 Erythrovirus

Læge Karen Marie Carlsen: Forf.s adresse: Fasanvænget 286, 2980 Kokkedal. E-mail: karen.carlsen@fasanvaenget.dk Forsvaret finder sted fredag den 1. september 2006 kl. 15.00 i Lundsgaards Auditorium, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3C, 2200 København N. Opponenter: Hanne Colding, Jørgen Serup og Henrik Permin. Vejledere: Allan Hornsleth og Johannes Bock.
16. okt. 2006
02 min

Ph.d afhandlingen er på engelsk med 420 referencer og udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arbejdet er udført på IMMI, Panum Instituttet, H:S Rigshospitalet og H:S Frederiksberg hospital.

Formålet var at etablere og udvikle sensitive og specifikke analyser til påvisning af Human parvovirus B19 (Erytrovirus)- infektion i Danmark vha. studie A, B og C:

A. Hos 57 konsekutive tilfælde med spontan abort i 2. trimester, intrauterint dødfødte fostre og døde nyfødte i en 9 måneders periode i 1991 blev 56 blodprøver fra moder inkl. placentavæv, 25 føtale blodprøver og 57 føtale leverprøver undersøgt med PCR, Southern blot og dot blot-hybridisering samt parvovirus B19 IgG og IgM-antistofbestemmelse i serum med immunfluorescensteknik og ELISA-teknik. PCR med primere fra 2 regioner NS1 og VP1 til amplifikation af DNA var mere sensitiv end in situ-hybridisering.

Blandt de 57 fostre fandtes 9 (15,8%) med parvovirus B19-infektion. Af 10 med hydrops foetalis, havde de 4 også parvovirus B19. Hos de øvrige 6 med hydrops foetalis fandtes andre årsager som kromosomabnormaliteter. Den høje forekomst skyldtes en parvovirus B19-epidemi i 1991.

B. Metoderne blev tillige benyttet hos 42 patienter med kronisk anæmi. I alt 55 serumprøver fra en 3-årig periode blev undersøgt for parvovirus-B19 og hos 10 (24%) påvistes parvovirus-B19 DNA i blodprøven i lav mængde som tegn på høj PCR specificitet og sensitivitet.

C. Den prospektive undersøgelse af 3.628 gravide foregik i 1994-1995, hvor den næste epidemi var i vente. Blodprøve blev tilbudt tidligt i graviditeten og efter fødslen. De 2.321 (64%) med parvovirus-B19 IgG antistof, men ikke IgM antistof, i 1. blodprøve skønnedes immune. 23 (0,6%) havde akut infektion med IgM og IgG antistof. Af de 35,4% modtagelige blev de 8 IgM positive fulgt tæt med ultralydskanninger. Yderligere 15 udvikliede parvovirus- B19 IgG antistoffer i løbet af graviditeten. De i alt 46 inficerede mødre fødte raske børn, men de, som var inficerede i 1. trimester fødte lidt tidligere og lidt mindre børn.

Konklusionen er, at parvovirus-B19 optræder i epidemier, og gravide kvinder, som har været udsat for smitte, bør undersøges for parvovirus-B19-antistoffer.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen