Content area

|
|

Human parvovirus B19 Erythrovirus

Forfatter(e)
Læge Karen Marie Carlsen: Forf.s adresse: Fasanvænget 286, 2980 Kokkedal. E-mail: karen.carlsen@fasanvaenget.dk Forsvaret finder sted fredag den 1. september 2006 kl. 15.00 i Lundsgaards Auditorium, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3C, 2200 København N. Opponenter: Hanne Colding, Jørgen Serup og Henrik Permin. Vejledere: Allan Hornsleth og Johannes Bock.

Ph.d afhandlingen er på engelsk med 420 referencer og udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arbejdet er udført på IMMI, Panum Instituttet, H:S Rigshospitalet og H:S Frederiksberg hospital.

Formålet var at etablere og udvikle sensitive og specifikke analyser til påvisning af Human parvovirus B19 (Erytrovirus)- infektion i Danmark vha. studie A, B og C:

A. Hos 57 konsekutive tilfælde med spontan abort i 2. trimester, intrauterint dødfødte fostre og døde nyfødte i en 9 måneders periode i 1991 blev 56 blodprøver fra moder inkl. placentavæv, 25 føtale blodprøver og 57 føtale leverprøver undersøgt med PCR, Southern blot og dot blot-hybridisering samt parvovirus B19 IgG og IgM-antistofbestemmelse i serum med immunfluorescensteknik og ELISA-teknik. PCR med primere fra 2 regioner NS1 og VP1 til amplifikation af DNA var mere sensitiv end in situ-hybridisering.

Blandt de 57 fostre fandtes 9 (15,8%) med parvovirus B19-infektion. Af 10 med hydrops foetalis, havde de 4 også parvovirus B19. Hos de øvrige 6 med hydrops foetalis fandtes andre årsager som kromosomabnormaliteter. Den høje forekomst skyldtes en parvovirus B19-epidemi i 1991.

B. Metoderne blev tillige benyttet hos 42 patienter med kronisk anæmi. I alt 55 serumprøver fra en 3-årig periode blev undersøgt for parvovirus-B19 og hos 10 (24%) påvistes parvovirus-B19 DNA i blodprøven i lav mængde som tegn på høj PCR specificitet og sensitivitet.

C. Den prospektive undersøgelse af 3.628 gravide foregik i 1994-1995, hvor den næste epidemi var i vente. Blodprøve blev tilbudt tidligt i graviditeten og efter fødslen. De 2.321 (64%) med parvovirus-B19 IgG antistof, men ikke IgM antistof, i 1. blodprøve skønnedes immune. 23 (0,6%) havde akut infektion med IgM og IgG antistof. Af de 35,4% modtagelige blev de 8 IgM positive fulgt tæt med ultralydskanninger. Yderligere 15 udvikliede parvovirus- B19 IgG antistoffer i løbet af graviditeten. De i alt 46 inficerede mødre fødte raske børn, men de, som var inficerede i 1. trimester fødte lidt tidligere og lidt mindre børn.

Konklusionen er, at parvovirus-B19 optræder i epidemier, og gravide kvinder, som har været udsat for smitte, bør undersøges for parvovirus-B19-antistoffer.

Reference: 
Ugeskr Læger 2006;168(34):
Blad nummer: 

Right side

af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Kaja Kastberg Faurø | 30/09
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer