Patienter, der er udredt for kræft, uden at der er påvist sygdom, kan henvende sig til praktiserende læger med persisterende eller nye symptomer. Et dansk studie har forsøgt at belyse, hvor lang tid efter udredning for lungekræft, øvre eller nedre gastrointestinal kræft, blære- og brystkræft der kan være »sikker« i forhold til, at der ikke foreligger kræft.
Professor John Brandt Brodersen, Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, kommenterer: »Studiet analyserer data fra fem meget forskellige kræftsygdomme: lunge-, spiserør-/mave-, blære-, tyk- og endetarms- samt brystkræft. Deres hyppighed, naturhistorie og dødelighed er meget forskellig. Det er graden af overdiagnostik også, hvis man enten screener for disse tilstande eller ser på indsatser med tidlig diagnostik. Overdiagnostik forekommer f.eks. ikke ved tarmkræft, mens omkring hver 3.-4. kvinde i Danmark med diagnosen brystkræft er overdiagnosticeret. Og dødeligheden ved lungekræft fem år efter en klinisk betydende diagnosen er meget høj, mens den er lav ved brystkræft. Det er derfor svært at konkludere noget på tværs af kræftdiagnoserne, fordi der er så stor en heterogenitet, og dermed er der forskellige grader af bias. For de enkelte resultater, så er omkring ti års sikkerhed for ikke at have tyk- eller endetarmskræft efter en normal koloskopi et meget gyldigt resultat, mens resultatet vedr. brystkræft er højst usikkert, fordi den øgede risiko, der ses af brystkræft, i stor grad kan skyldes overdiagnostik«.
Interessekonflikter ingen
