Klinikchef, professor, dr.med. Liselotte Højgaard har skrevet bogen: ”Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?” Det har vi nemlig ikke længere: Tingene hænger ikke sammen og duer ofte ikke; der ser ikke pænt ud, og sundhedspersonalet er fortravlede. Det hele er overstyret med for mange djøf’ere, der tynger både lønbudgetter og sundhedspersoner med registreringskrav og regelrytteri og ”er kommet til at bestemme for meget”. Det er skidt, og det er ærgerligt, når det faktisk kunne være så godt.
Bogen fylder 67 sider og starter med et forord på 11 sider. Udfordring (på 14 sider) lyder: Ansvaret for den enkelte behandling, for klinikken, ligger hos sundhedspersonerne, men magten til at styre, ændre og lede er overgået til djøf’ere uden faglig indsigt. På 13 sider beskrives Status anno 2017: Strambuks og overstyring. Alternativ (i ental) fylder 23 sider: Der er én vej tilbage til storhedstiden for 25 år siden. Beslutningskompetencen på sygehusene skal tilbage til lægefagligheden. Vel at mærke rigtige læger i hvide kitler med forskningsmeritter; ikke djøf’dadler i direktionslokaler. Sådan har de gjort i Holland – rigtige læger har fået magten og kan lede evidensbaseret stort set uden djøf’ere og andre kolde hænder. Forfatteren har været dernede: ”og der så pænt ud overalt”.
Skrivestilen er (måske bevidst) naivistisk, og dokumentationen svag. Men Liselotte Højgaard har en god analyse og et budskab, som det er dumt at ignorere. Problemet er overstyring – dvs. rammesætningen for klinisk ledelse og klinisk arbejde er blevet for stram og hæmmende. Systemet kommer i dag først, og så må klinikken tilpasse sig – hvor det burde være omvendt. Sundhedsplatformen er et godt eksempel. Om dét så skyldes djøf’erne er en anden sag. Der er behov for at se på styring og styringsbalancerne i dansk sundhedsvæsen. Bogen giver nogle konkrete bud og idéen med aktive læger som bestyrelsesformænd for sygehuse, som i Holland, kunne være en overvejelse værd.
Forfatter: Liselotte Højgaard
Forlag: Informations forlag
Sider: 80
Pris: 49,95 kr.