Skip to main content

Hygiejnehypotesen genbesøgt

En sammenlignende undersøgelse af amish og hutteritter, der er to protestantiske befolkningsgrupper med samme levevis fraset valg af landbrugsmetoder, traditionelt vs. moderne højtspecialiseret landbrug, er forenelig med hypotesen om at udsættelse for allergener i barndommen beskytter mod allergi og astma.

Amish-folket er en protestantisk kristen gruppe, der giver afkald på moderne teknologi. Foto: Wikipidia
Amish-folket er en protestantisk kristen gruppe, der giver afkald på moderne teknologi. Foto: Wikipidia

Redigeret af Per Lav Madsen, lav.madsen@gmail.com

29. aug. 2016
2 min.

En sammenlignende undersøgelse af amish og hutteritter, der er to protestantiske befolkningsgrupper med samme levevis fraset valg af landbrugsmetoder, traditionelt vs. moderne højtspecialiseret landbrug, er forenelig med hypotesen om at udsættelse for allergener i barndommen beskytter mod allergi og astma.

Den store stigning i forekomsten af allergi og astma, der er set i de senere år i hele den vestlige verden, har man formodet måtte tilskrives faktorer i miljøet, og man har diskuteret, om det kunne skyldes en »for lille« udsættelse for allergener (hygiejnehypotesen). Stein et al har foretaget en sammenlignende undersøgelse af amish og hutteritter, der er genetisk beslægtede protestantiske befolkningsgrupper indvandret til Nordamerika fra Sydtyrol og Schweiz. I forhold til de fleste kendte risikofaktorer for udvikling af allergi og astma er de to befolkningsgrupper meget ens, men hutteritter dyrker moderne stordriftslandbrug, og amish dyrker traditionelt landbrug med tæt kontakt til dyr. Man ved, at prævalensen af astma er fire gange højere blandt børn af hutteritter end blandt børn af amish, og det var også, hvad Stein et al genfandt i to grupper af køns- og aldersmatchede skolebørn (hhv. 21% blandt hutteritter og 6% blandt amish). I luftbårent støv var der signifikant flere prøver med høje allergenniveauer hos amish end hos hutteritter (6,8 gange så høje endotoksinniveauer). Børn af hutteritter havde højere immunglobulin E-niveauer og flere eosinofile end børn af amish, der omvendt havde flere neutrofile leukocytter i blodet, sidstnævnte med udtalt overekspression af gener associeret med det innate immunforsvar. Desuden viste forfatterne i en musemodel af allergisk astma, at seks ugers udsættelse for støv fra amishhjem gav signifikant mindre eosinofili og luftvejsirritation end udsættelse for støv fra hutterithjem. Lignende fund er gjort i andre studier, og forfatterne konkluderer, at deres fund bedst forklares med, at høj udsættelse for allergener »træner« det innate immunforsvar og beskytter mod astma.

Professor Charlotte Suppli Ulrik, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Forskellen i forekomst af astma og allergi mellem amish og hutteritter bekræfter fundene i en række tidligere undersøgelser, men studiet bidrager med vigtig ny viden om de mekanismer, der ligger til grund for, at tidlig eksposition for traditionelt landbrug har en beskyttende effekt mod astma. Et af de næste vigtige spørgsmål er så, om vedvarende eksposition er nødvendig for at opnå fortsat beskyttende effekt«.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Stein MM, Hrusch CL, Gozdz J et al. Innate immunity and asthma risk in Amish and Hutterite farm children. NEJM 2016;375:411-21.