Ved svær COVID-19-sygdom ses ofte en cytokinstorm, som har en række fællestræk med sekundær hæmofagocytisk lymfohistiocytose også kendt som makrofagaktiveringssyndrom.
Hæmofagocytisk lymfohistiocytose er en sjælden tilstand med immunologisk hyperinflammation. Man skelner mellem en primær genetisk form og en sekundær form (sHLH), som typisk udløses i forbindelse med infektioner, malignitet og systemisk autoimmunitet. De vigtigste karakteristika er feber, lymfadenitis, hepato-/splenomegali, cytopenier, hyperferritinæmi, hæmofagocytose, ødemer og i svære tilfælde multiorgansvigt, herunder akut respiratorisk distress-syndrom.
I en ny publikation diskuteres, hvorledes de sværeste tilfælde af COVID-19-sygdommen klinisk og paraklinisk ligner sHLH, idet man også her finder udtalt inflammation betinget af proinflammatoriske cytokiner. Man taler ligefrem om en »cytokinstorm«, og forfatterne advokerer for, at patienterne med svær COVID-19 bør screenes for hyperinflammation, og at man kan overveje brug af specifikke immunsupprimerende stoffer, som f.eks. de allerede tilgængelige interleukin (IL)-1- og IL-6-antagonister.
Professor Søren Jacobsen, Reumatologisk Klinisk, Rigshospitalet kommenterer: »Publikationen understreger vigtigheden af at forstå, hvorledes patienter med COVID-19 og almene symptomer enten kommer sig spontant eller får behov for intensiv terapi.
Sidstnævnte gruppe frembyder flere tegn på makrofagaktiveringssyndrom (MAS), som kan identificeres ved avanceret immunkarakterisering. Et klinisk valideret scoringssystem, som baserer sig på rutineanalyser, peger på muligheden for at identificere kandidater til immunmodulerende terapi kendt fra behandling af MAS. Effekten af forskellige immunmodulerende behandlinger af COVID-19 undersøges aktuelt. Det vil være afgørende, at disse sættes ind på rette tidspunkt i sygdomsforløbet afhængigt af deres virkningsmekanisme. Først og fremmest er det lige nu væsentligt at være opmærksom på udvikling af sHLH/MAS hos patienter med COVID-19«.
Interessekonflikter: ingen
