Hypernatriæmi hos nyfødte

Hypernatriæmi kan opstå som følge af dehydrering og er en alvorlig tilstand med risiko for udvikling af cerebralt ødem. Her beskrives to sygehistorier med raske nyfødte, som med få måneders mellemrum blev indlagt med svær hypernatriæmi hhv. syv dage og ni dage gamle.

Sygehistorier

I: En dreng, der var født af en 26-årig førstegangsfødende kvinde efter en ukompliceret graviditet, med en fødselsvægt på 4.000 g. Han blev udskrevet fra barselsgangen knap fem døgn gammel. Drengen blev ernæret udelukkende ved amning. Over et par dage blev han tiltagende sløv og ikterisk og havde kun svagt våde bleer. Han blev indlagt syv dage gammel med en vægt på 3.300 g dvs. med et vægttab på 18%. Blodprøver viste blodsukker 2,2 mmol/l, S - natrium 160 mmol/l, S - kreatinin 71 μ mol/l, S - carbamid 18,5 mmol/l og bilirubin 466 μ mol/l. De øvrige blodprøver viste upåfaldende resultater. Der blev anlagt drop, men det viste sig hurtigt, at barnet tålte fuld peroral døgnmængde per sonde. Han blev lagt i lys, da S - bilirubin var ved udskiftningsgrænsen. Efter otte timer med normal mængde mad per sonde, var S-bilirubin faldet til 368 μ mol/l. S - natrium og S-carbamid normaliseredes langsomt over et par dage. Barnet frembød i øvrigt ikke tegn på sygdom. Han blev udskrevet efter fem dage på flaskeernæring med modermælkserstatning og med en vægt på 3.800 g.

II. Patienten var en dreng, der var født af en 39-årig tredjegangsfødende kvinde med to raske børn på 10 år og 12 år. Graviditeten og fødslen var ukompliceret, barnet havde en fødselsvægt på 4.000 g.

Han blev udskrevet fra barselsgangen den fjerde dag efter fødslen. Han blev ernæret ved amning med 5-7 timers interval. Over et par dage blev han lidt mere stille og havde næsten tørre bleer. Barnet blev ni dage gammel vejet af en sundhedsplejerske. Han havde da en vægt på 3.150 g dvs. et vægttab på 22% og blev indlagt akut. Ved indlæggelsen var han vågen og med normale reaktioner. Blodprøver viste S-natrium 164 mmol/l, S - kreatinin 50 μ mol/l og S - carbamid 11,7 mmol/l. De øvrige blodprøver viste upåfaldende resultater. Der blev anlagt drop til iv-væske, og der blev givet mad per sonde. S - natrium og S -carbamid normaliseredes langsomt over et par dage. Barnet frembød i øvrigt ikke tegn på sygdom. Han blev udskrevet efter otte dage på flaskeernæring med modermælkserstatning og med en vægt på 3.780 g.

Fælles for de to sygehistorier er, at mødrene har troet, at deres børn fik mad nok, men mødrene havde ved indlæggelsen ingen modermælk ved udmalkning. Ingen af børnene var vejet fra fødslen og frem til indlæggelsen, da de var hhv. syv dage og ni dage gamle.

Svær hypernatriæmi hos raske nyfødte pga. manglende tilbud af modermælk er beskrevet i litteraturen. I to engelske publikationer har man beskrevet hhv. fem og otte børn med tilsvarende forløb som her beskrevet (1, 2). I et amerikansk studie beskrev man fem børn, der var indlagt over en femmånedersperiode (3). Børnene havde vægttab på 14-32% og S-natriumværdier på 161-214 mmol/l. Alle fem mødre var førstegangsfødende og udskrevet inden for 48 timer efter fødslen; børnene var udelukkende ernæret ved amning. Tre af børnene udviklede alvorlige komplikationer som følge af deres hypernatriæmi (multiple cerebrale infarkter, amputation pga. arteriel trombose), men alle var uden tegn på anden sygdom.

American Academy of Pediatrics udsendte i 1997 en række anbefalinger om amning (4). Heri anbefalede man, at alle nyfødte, der blev udskrevet <48 timer gamle, blev vejet efter 2-4 dage og samtidig vurderet af en pædiater eller en anden kyndig person mhp. almentilstand, icterus og hydreringsgrad. Herudover bør man være opmærksom på, om barnet har mindst seks daglige vandladninger og 3-4 afføringer dagligt, når det er 5-7 dage gammel.

I et stort amerikansk studie kunne man ikke påvise en større risiko for genindlæggelse med spiseproblemer for raske nyfødte, der var udskrevet <48 timer efter fødslen, end for nyfødte, der var udskrevet efter tre døgn eller senere (5).

Der er ingen tvivl om, at modermælk er klart den bedste ernæring til nyfødte. Kommende mødre bør informeres om fordele ved amning og efter fødslen have optimal hjælp til at få amningen etableret. Målet er, at flest mulige børn udelukkende ernæres ved amning de første 4-6 levemåneder. Mange fødeafdelinger og neonatalafdelinger har derfor en skriftligt formuleret ammepolitik.

I dag udskrives en del nyfødte og deres mødre her i landet inden for de første døgn efter fødslen. Nogle udskrives efter eget ønske, men andre udskrives, fordi nogle amter af besparelsesmæssige årsager har besluttet, at fleregangsfødende med et ukompliceret forløb kun skal tilbydes et døgns indlæggelse efter fødslen.

For at sikre en optimal ernæring og for at forebygge store vægttab med risiko for hypernatriæmi bør alle nyfødte vejes i sidste halvdel af første leveuge. Der bør samtidig foretages en vurdering af barnets tilstand samt en orientering til moderen om, at barnet er i orden, og at amningen fungerer.

Ved vægttab på over 10% bør der aftales en opfølgning inden for få dage.

Vægtkontrollen og den kliniske kontrol i slutningen af første leveuge kan foregå på barselsgangen, hos egen læge eller ved hjemmebesøg af en jordemoder eller en sundhedsplejerske.

Da dette involverer både primærsektoren og sygehusene, bør der således lokalt være en aftale mellem amt og kommuner om, hvem der er ansvarlige for opfølgningen af de tidligt udskrevne børn.

Ester Garne, børneafdelingen, Kolding Sygehus, DK-6000 Kolding. E-mail: ega@ks.vejleamt.dk

Antaget den 20. september 2002.

Kolding Sygehus, børneafdelingen.

1. Harding D, Cairns P, Gupta S, Cowan F. Hypernatriemia: why bother weighing breast fed babies? Arch Dis Child Fetal Neonatal ED 2001; 85: F145-8.
2. Oddie S, Richmond S, Coulthard M. Hypernatriemic dehydration and breast feeding: a population study. Arch Dis Child 2001; 85: 318-20.
3. Cooper WO, Atherton HD, Kahana M, Kotagal UR. Increased incidence of severe breastfeeding malnutrition and hypernatremia in a metropolitan area. Pediatrics 1995; 96: 957-60.
4. American Academy of Pediatrics. Breastfeeding and the use of human milk. Pediatrics 1997; 100: 1035-9.
5. Edmonson MB, Stoddard JJ, Owens LM. Hospital readmission with feeding-related problems after early postpartum discharge of normal newborns. JAMA 1997; 278: 299-303