Fladt rygleje-positionering af trætte og sederede patienter er forbundet med sammenfald af de bløde strukturer i svælget, hvilket kan øge risikoen for luftvejsobstruktion og dermed øge risikoen for hypoxæmi. Et nyt randomiseret studie har derfor undersøgt, om sideleje kan reducere forekomsten af hypoxæmi sammenlignet med rygleje hos nyopererede patienter.
Professor, overlæge, Christian S. Meyhoff, Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, kommenterer: »Forsøget inkluderede 2.159 patienter på 14 kinesiske hospitaler og randomiserede til ryg- eller sideleje et minut efter, patienterne var ekstuberet efter forskellige ikkekardielle operationer. På dette tidspunkt skulle patienterne være let sovende eller mere vågne, og hvis sedation var dybere, så blev randomiseringen udskudt, indtil patienterne var let sovende eller mere vågne. Det primære outcome var SpO2 < 90% mindst fem sekunder i træk, og det forekom hos 15% i rygleje og 5,4% i sideleje. Længden af ophold i opvågningen var ligeledes reduceret med en ikkebetydende forskel på 2,2 minutter. Eneste kliniske outcome var refluks og aspiration, som skete for en enkelt patient i rygleje. Først langt inde i det 126 sider lange appendiks til artiklen finder man illustration af, hvordan ekstuberede patienter i kontrolgruppen lå helt fladt på ryggen, en procedure, som ellers er et no go i dansk standard, hvor opvågningspatienter bør ligge med 15-30 graders eleveret hovedgærde. Forfatterne kommer da også behændigt over citationen af et klinisk RCT, der dokumenterer, at 30 graders eleveret hovedgærde er fladt rygleje klart overlegent med hensyn til at undgå hypoxæmi. Ligesom gængs praksis til endoskopiske procedurer i sedation kan man således vælge sideleje efter anæstesi for patienter, der ikke lader sig lejres i rygleje med eleveret hovedgærde«.
Interessekonflikter CSM er grundlægger af spinout-virksomheden WARD24/7 ApS, hvis formål er at forfølge de regulatoriske og kommercielle aktiviteter af WARD-projektet, som udvikler et klinisk supportsystem for kontinuerlig vitalparametermonitorering.
