Content area

|
|

I samtalens rum. En magtanalyse med afsæt i den livsstilsrelaterede forebyggelsessamtale

Forfatter(e)
Mag.art. Lisa Dahlager: Forf.s adresse: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Øster Farimagsgade 5, opg. B, stuen, Postboks 2099, DK-1014 København K. E-mail: l.dahlager@pubhealth.ku.dk Forsvaret finder sted den 3. juni 2005 kl. 13.00, Lokale 1.1.18, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, København. Bedømmere: Forskningsprofessor Niels Åkerstøm Andersen , lektor Jens Erik Kristensen og professor Jan Helge Solbakk , Norge. Vejledere: Professor Bjørn Holstein og lektor Asmund Born .

Ph.d.-afhandlingen, som udgår fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, undersøger, hvordan man skal styre sig selv og patienterne, når man som sundhedsprofessionel skal være livsstilsforebygger. Den livsstilsrelaterede forebyggelsessamtale på H:S Bispebjerg Hospital analyseres som et styringsprogram, hvis mål er at få patienter, der ryger eller drikker over genstandsgrænsen, til at ændre livsstil. For at det skal lykkes, må programmet tillige omfatte de sundhedsprofessionelle.

Konklusionen er, at programmet styrer gennem en dobbelthed: dels rettes programmet mod individets sundhed, dels mod en befolkningsproblematik, folkesundheden. Programmet funderes dels på frihed som ideal, dels på bestemte normer for, hvordan den enkelte bør styre sig selv. Disse dobbeltheder sætter ansvarliggørelse i centrum. Patient såvel som sundhedsprofessionel skal blive ansvarlig ikke blot for den individuelle sygdom, men også for de kollektive ressourcer og for folkesundheden. De ansvarlige sundhedsprofessionelle skal gennem egen livsstil være et instrument til at forandre patienternes livsstil. De skal derudover lægge maksimalt pres på patienterne gennem krav og konsekvenser (det benævnes hjælp-til-selvhjælp). Patienter, der forvalter friheden usundt, kan opfattes som uansvarlige, hvilket kan medføre, at de sundhedsprofessionelle bliver fordømmende, påfører patienterne skyld (og i værste fald nægter dem behandling) med alvorlige konsekvenser for tillidsforholdet mellem patient og behandler. Når det rejses som et etisk dilemma af de sundhedsprofessionelle, betragtes det i programmet som barrierer eller modstand, de skal bearbejde. Hermed ekskluderes etiske overvejelser om forebyggelsessamtalens negative effekter.

Reference: 
Ugeskr Læger 2005;167(22):
Blad nummer: 

Right side

af Susanne Backman Nøhr | 04/10
3 kommentarer
af Stephan Alpiger | 03/10
1 Kommentar
af Lars Søgaard-Jensen | 03/10
1 Kommentar
af Simon Hjerrild | 03/10
7 kommentarer
af Bodil Jessen | 01/10
5 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 01/10
1 Kommentar
af Jesper Peter Schou | 30/09
2 kommentarer
af Simon Graff | 27/09
2 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar