Skip to main content
Akademisk afhandling

Identifikation og karakterisering af gener involveret i udvikling af antiøstrogenresistens i human brystkræft

Cand.scient. Bettina Lundin Brockdorff: Forf.s adresse: Nordre Frihavnsgade 31, 4. th. DK-2100 København Ø. E-mail: lundin@mobilixnet.dk Forsvaret finder sted den 11. november 2003, kl. 10.30, mødelokale 4.1, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, København. Bedømmere: Professor, dr.scient. Jens Høiriis Nielsen , docent, ph.d. Mogens W. Madsen og docent, ph.d. Mårten Fernö, Sverige. Vejlederere: Nils Brünner og dr.scient. Anne E. Lykkesfeldt.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Afdeling for Brystkræft, Kræftens Bekæmpelse. Den består af en publiceret artikel, to indsendte manuskripter, et manuskript under udarbejdelse og en artikel i trykken.

Formålet var at undersøge, hvilke proteiner og gener der er differentielt udtrykt i antiøstrogen-sensitive og -resistente humane brystkræftcellelinjer. Der er anvendt Atlas ArrayTM og real-time RT-PCR til screening af genekspressionen, der er udført cellefusion for at afklare, om dominante eller recessive mekanismer er involveret i udvikling af antiøstrogenresistens, og endeligt er der udført detaljerede studier af enkelte udvalgte proteiner og gener.

Real-time RT-PCR viste sig at være en brugbar metode til multiparametrisk RNA-analyse. Vore data tyder på, at ERα, PR, EGFR og ErbB-2 formodentligt er involveret, hvorimod ERβ, AIB1, BCAR1, CYP19 og MDR1 formodentligt ikke er involveret i udvikling af antiøstrogenresistens. Cellefusionsstudierne viste, at antiøstrogenresistens hverken skyldes rent dominante eller recessive genetiske ændringer, men derimod er en multifaktoriel proces. Desuden viste det sig, at forskellige mekanismer er involveret i udvikling af resistens over for forskellige antiøstrogener, hvilket er lovende for sekventiel behandling af brystkræftpatienter. Vore undersøgelser viste desuden, at øget ekspression af CYP1A1 og CYP1B1 ikke fører til omdannelse af antiøstrogenet ICI 182780 (FaslodexTM ) til mindre aktive komponenter. Endelig fandt vi, at PKB/Akt1 og IGFBP2 kan være involveret i udvikling af resistens over for tamoxifen og ICI 182780.

Studiet bidrager med ny information om de molekylære ændringer, der kan være årsag til udvikling af resistens over for antiøstrogenbehandling af brystkræft.