Immunglobulin til for tidligt fødte børn
Profylaktisk infusion af immunglobulin G kan reducere hyppigheden af nosokomielle infektioner, men ser ikke ud til at påvirke overlevelsen.
Profylaktisk infusion af immunglobulin G kan reducere hyppigheden af nosokomielle infektioner, men ser ikke ud til at påvirke overlevelsen.
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk
Præmature børn og børn med en fødselsvægt < 2,5 kg er særligt sårbare over for infektioner, som bidrager væsentligt til morbiditet og mortalitet. En af mekanismerne bag sårbarheden er, at overførelsen af immunglobuliner fra moder til foster igennem placenta hovedsageligt finder sted efter den 32. graviditetsuge, og at det nyfødte barn først begynder at producere egne immunglobuliner flere uger efter fødslen. I et ny Cochranereview fokuserer man på effekten af profylaktisk intravenøs infusion af immunglobulin (Ig)G til præmature børn og børn med lav fødselsvægt med henblik på at reducere forekomsten af infektioner. På baggrund af en analyse af 19 studier, som omfatter ca. 5.000 børn, konkluderede forfatterne, at IgG-infusion nedsætter forekomsten af sepsis med ca. 15%, hvilket svarer til en absolut reduktion på 3% (number needed to treat: ca. 34). IgG-infusionen påvirkede ikke forekomsten af nekrotiserende kolitis, pulmonal bronkodysplasi eller dødelighed.
Professor Tine Brink Henriksen, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Infektioner spiller en betydelig rolle for nyfødtes morbiditet og mortalitet. Særligt for ekstremt for tidligt fødte børn har late onset-infektioner betydning for sygelighed under indlæggelse. Forsøg på at forebygge disse infektioner ved at støtte eller stimulere deres immunsystem med f.eks. granulocyte colony-stimulating factor, IgG-infusion eller profylaktisk medicin mod svampe eller bakterier er således velkendt fra tidligere undersøgelser. Enteral probiotika og præbiotika er også undersøgt. Ingen af disse tiltag er rutine i Danmark. I reviewet om IgG er de to undersøgelser, der bærer over 60% af vægten, fra 1990’ernes USA. De øvrige er også fra lande eller en tid, hvor behandlingen adskiller sig fra dansk praksis; herunder specielt, hvor invasiv behandlingen er. Generaliserbarheden til danske forhold er derfor tvivlsom, og mange børn skal behandles med et humant præparat gentagne gange for at undgå en eller flere »sepsisepisoder«, imens væsentligere udfald (nekrotiserende enterokolitis, bronkopulmonal dysplasi og død) ikke afficeres. Så vurderingen må være, at for tidligt fødte børn i Danmark er bedst tjent med, at vi fortsætter med minimalt invasiv støtte (f.eks. noninvasiv respiratorisk støtte frem for respiratorbehandling), holder den høje hygiejniske standard og reagerer tidligt på tegn til infektion med så smalspektret antibiotika som muligt«.
Interessekonflikter: ingen.