Ph.d.-afhandlingen udgår fra Institut for Medicinsk Biologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Den indeholder resultater fra studier gennemført på Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks Jordbrugsforskning, i 1999-2003 og består af tre originalartikler.
Formålet med dette studie var at klarlægge mekanismer involveret i vævstypeafhængig sygdomsresistens mod virussygdomme hos høns via immungenetiske undersøgelser af indavlede linjer med specifikke vævstyper defineret ved deres major histocompatibility complex (MHC)-haplotype.
Hos høns er Marek's disease (MD) til dato et af de stærkeste eksempler på variation i MHC-relateret sygdomsresistens i alle dyrearter. Det blev vist, at der eksisterer en korrelation mellem MD-modtagelighed og mængden af MHC-I-antigen på overfladen af lymfocytsubpopulationer i milten. MD-resistente dyr udviste således lav MHC-I-ekspression, hvilket også kan observeres på lymfocytter i perifert blod. Hønen har kun to klassiske MHC-I-isogener. Det blev vist, at det ene gen udtrykkes i meget ringe grad hos MD-modtagelige dyr, hvor-imod dette gen er relativt mere aktivt i MD-resistente dyr. Dette gen udviser ligheder med det humane HLA-C-gen hvis produkt er involveret i reguleringen af natural killer (NK) celleaktivitet.
Ekspressionsanalyser af begge MHC-I-gener viste øget systemisk mængde af mRNA-varianter med forkortet 3'-utranslateret region (UTR) i MD-resistente dyr. Hønens HLA-C-lignende gen udtrykte hyppigst denne mRNA-form. Infektionsforsøg med MD-virus viste, at MD-resistente dyr via alternativ polyadenylering kan opregulere ekspressionen af den afkortede mRNA-variant. Variation i 3'-UTR kan give ophav til forskelle i mRNA-stabilitet og translationseffektivitet.