Content area

|
|

Immunterapi til ikkeoperabel lungekræft

Durvalumab til patienter med stadium III-ikkesmåcellet lungekræft tredobler progressionsfri overlevelse.

Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

En voksende gruppe patienter med ikkesmåcellet lungecancer findes på diagnosetidspunktet ikke operable, men dog med relativt lokaliseret sygdom (locoavanceret cancer). En del af disse patienter behandles med samtidig stråle-kemo-terapi. Langtidsoverlevelsen er ca. 20%, hvilket er ringere end hos patienter, som opereres, men klart bedre end hos dem med mere fremskredet sygdom, og som får pallierende stråle- eller medicinsk behandling. Et nyt studie undersøger effekten af durvalumab, som er et humant monoklonalt antistof rettet mod ligand-1 (PDL1) blandt stadie III-lungekræftpatienter, som har været igennem stråle-kemo-terapi. Durvalumabgruppen havde en median progressionsfri overlevelse på 16,8 måneder sammenlignet med 5,6 måneder i placebogruppen.

Overlæge Anders Mellemgaard, Bornholms Hospital, kommenterer: »Immunterapi i form af checkpointhæmmere, som aktiverer kroppens eget anticancerimmunsystem, bruges til udvalgte patienter med metastatisk ikkesmåcellet lungecancer. De nye data viser, at checkpointhæmmeren durvalumab givet i en periode efter stråle-kemo-behandling giver en dramatisk forbedring af den progressionsfrie overlevelse [PFS]. Data på den reelle overlevelse [OS] er ikke modne, men foreløbigt ser det ud til, at gevinsten for OS måske ikke bliver så udtalt som PFS-gevinsten. Behandlingen har få bivirkninger for patienten, men en høj økonomisk udgift. Et af de uafklarede spørgsmål ved brug af immunterapi ved lungecancer er værdien af prædiktive faktorer, som kan bruges til selektion af patienter. Data er ikke konsistente, men der er ikke tvivl om, at effekten af immunterapi er meget variabel, og prædiktorer, f.eks. høj grad af PDL1-ekspression på tumor- og immunceller og stort antal mutationer i den enkelte tumor, er forbundet med bedre virkning af immunterapi. I dette studie indgik patienter uafhængigt af prædiktorstatus, men effekten af durvalumab var størst blandt patienter med høj grad af PDL1-ekspression på tumorceller. Ligeledes indgik der kun patienter i god almentilstand, og de var generelt yngre end den generelle lungecancerpopulation, hvorfor det er svært at vide, om effekten af durvalumab vil være lige så god hos ældre eller svækkede patienter. Trods disse forbehold har studiet vist en så eklatant effekt, at praksis for behandling vil ændres, så immunterapi fremover vil indgå i behandlingen«.

Antonia SJ, Villegas AD, Vicente DD et al. Durvalumab after chemoradiotherapy in stage III non-small-cell lung cancer. N Engl J Med 2017;377:1919-29.

Interessekonflikter: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer
af Poul Bror H. Videbech | 25/07
2 kommentarer