Incretin hormones and beta-cell function in chronic pancreatitis

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og bygger på kliniske eksperimenter udført på Medicinsk Afdeling F's laboratorium, Gentofte Hospital. Type 2-diabetes er karakteriseret ved en næsten manglende inkretineffekt (forøget insulinrespons under oral indtagelse af glukose sammenlignet med intravenøs glukose). Inkretineffekten medieres af de to insulinotrope inkretinhormoner glucagon-like peptide-1 (GLP-1) og glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP), der begge secerneres fra tyndtarmen som respons på fødeindtagelse. Den reducerede inkretineffekt hos patienter med type 2-diabetes er karakteriseret ved en nedsat effekt af GIP. Det er uvist, om inktretindefekterne ved type 2-diabetes er primære årsager til sygdommen, eller om defekterne er konsekvenser af den diabetiske tilstand. Patienter med kronisk pankreatitis (KP) udvikler med tiden sekundær diabetes. Vi har vist, at patienter med KP har bevarede postprandiale inkretinresponser, der kan forøges med pankreatisk enzymsubstitution, hvilket tyder på, at assimilationen af næringsstoffer udgør et væsentligt sekretionsstimulus for GLP-1 og GIP. Endvidere fandt vi, at inkretineffekten og den insulinotrope effekt af GIP var præserveret blandt normalglukosetolerante patienter med KP, hvorimod en kraftig nedsættelse af inkretineffekten og et manglende respons på GIP blev observeret blandt patienter med sekundær diabetes. Disse resultater tyder på, at inkretindefekterne er konsekvenser af den diabetiske tilstand og ikke repræsenterer primære begivenheder i udviklingen af type 2-diabetes.