Infektioners betydning for forløbet af kronisk obstruktiv lungesygdom

Denne afhandling udgår fra Infektionsmedicinsk Sektion, Afdeling C, Odense Universitetshospital. Formålet med afhandlingen er at beskrive betydningen af mikroorganismer ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og dette gøres ved tre delformål:

• at sammenholde klinik med mikrobiologi hos patienter, der indlægges med ekscerbation,

• at følge patienterne efter indlæggelse for henholdsvis lungebetændelse og eksacerbation,

• at beskrive om der er forskel mellem stabile koloniserede og ikkekoloniserede patienter.

I alt 200 konsekutive KOL-patienter med eksacerbation følges under indlæggelsen med klinik og mikrobiologi. Disse patienter suppleres med samme antal KOL-patienter, som har været indlagt med pneumoni, idet de indkaldes til opfølgning ca. 3 år efter den primære indlæggelse. Der identificeres stabile patienter med moderat til meget svær KOL med spontan ekspektoration.

Hos patienter med eksacerbation blev der dyrket bakteria hos 43%, og fundet virus hos 14%. Hyppigst var Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae og Moraxella catarrhalis, men der fandtes også gram-negative hos 18%. Patienter med bakterier havde mere purulent ekspektorat og højere CRP (49 kontra 16 mg/l). Patienter med virus havde en lungefunktion med FEV1 66%, patienter med bakterier med FEV1 42%, og patienter med både bakterier og virus med FEV1 34%. Trods dette kunne ingen enkel parameter/kombination pålideligt forudsige, om den enkelte patient havde bakterier/virus. I opfølgningstiden var patienter med eksacerbation oftere indlagt (2 kontra 1), havde flere dage på hospital (16 kontra 1), større tab i lungefunktion (110 ml kontra -80 ml), fik flere recepter på steroider, og scorede 22 enheder lavere i Aktivitetsscore end patienter, der havde haft pneumoni. 35% af stabile KOL-patienter var koloniserede med potentielle patogene bakterier. De hyppigste bakterier var H. influenzae efterfulgt af Enterobacteriaceae. Først derefter kom M. catarrhalis og S. pneumoniae. Både samlet og efter opdeling på sværhedsgrad af KOL var der var ingen forskel mellem koloniserede og ikkekoloniserede patienter. Graden af kolonisation ændrede sig fra 25% til 35% og blandt meget svær KOL 42% (p=0,22).

Ved eksacerbation fandtes flest patienter med bakterier, men ingen enkel parameter eller kombination kunne sikkert identificere patienter med bakterier. Det bedste var dog purulent ekspektorat, CRP og lungefunktion. Efter udskrivelsen havde patienter med eksacerbation flere indlæggelser, var mere påvirket i daglige aktiviteter, fik flere steroider og tabte mere lungefunktion end KOL-patienter indlagt med pneumoni. Der var ingen forskel mellem koloniserede og ikkekoloniserede patienter.