Skip to main content

Infertilitet og medfødte misdannelser

Læge Jin Liang Zhu, adjungeret lektor Olga Basso, læge Carsten Obel, reservelæge Camilla Bille & professor Jørn Olsen Aarhus Universitet, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Center for Epidemiologisk Grundforskning, National Institutes of Health, Epidemiology Branch, National Institute of Environmental Health Sciences, Department of Health and Human Services, Maryland, USA, Skejby Sygehus, Gynækologisk/obstetrisk Afdeling, Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet, Center for Forebyggelse af Medfødte Misdannelser, og UCLA, School of Public Health, Department of Epidemiology

2. mar. 2007
7 min.


Resultater af undersøgelser tyder på, at behandling for infertilitet kan øge risikoen for medfødte misdannelser. Med data fra Den Nationale Fødselskohorte »Bedre Sundhed for Mor og Barn« sammenlignede vi misdannelseshyppigheder for børn født af par med nedsat frugtbarhed i en behandlet og en ikkebehandlet gruppe. Denne sammenligning viste næsten samme misdannelseshyppighed i de to grupper. Den øgede hyppighed af medfødte misdannelser skyldes måske mere den bagvedliggende lidelse end selve behandlingen.

Infertilitet, defineret efter den tid, det tager et par at opnå en graviditet, har en hyppighed på ca. 15%, hvis ventetidsperioden sættes til mere end 12 måneder [1]. Et stigende antal par behandles for ufrivillig barnløshed [2], men det er uklart, i hvor høj grad det skyldes bedre muligheder for behandling eller et stigende antal ufrivilligt barnløse. De vigtigste mulige forebyggelige faktorer er indtil videre overvægt, fedme og rygning. Da rygehyppigheden er på retur selv i Danmark, vil vi forvente færre par af ufrivilligt barnløse med denne ætiologi, hvorimod meget tyder på, at fedmeepidemien fortsat er aktiv, og den kan, som rygning, måske også ramme næste generation.

Der forskes intenst i mulige bivirkninger knyttet til infertilitetsbehandling, men størstedelen af denne epidemiologiske forskning er desværre ikke designet på en måde, der gør det muligt at adskille en bivirkningseffekt af behandling fra en effekt af den tilgrundliggende lidelse, den nedsatte fertilitet. De fleste studier er confounded by indication, fordi de bruger kontrolgrupper af par med normal fertilitet.

I dette studie undersøger vi hyppigheden af medfødte misdannelser som en funktion af infertilitet, hvad enten de berørte par blev behandlet eller ej. Vi bruger data fra Den Danske Fødselskohorte »Bedre Sundhed for Mor og Barn« (BSMB) [3, 4].

Materiale og metoder

Vi udtrak oplysninger fra de 85.381 kvinder, der fra den 1. juni 1997 til den 1. februar 2003 deltog i det første af fire planlagte telefoninterview, der var en del af BSMB [3]. I dette interview blev de spurgt om, hvor længe de havde været om at blive gravide. Hvis de havde en ventetid på seks måneder eller mere, blev de ligeledes spurgt, om de havde været i behandling for barnløshed, og hvilken behandling de havde modtaget.

Alle deltagerne i BSMB blev koblet til Landspatientregisteret (LPR) for at få data om fødslen og sygdomme i barnealderen. Vi ekskluderede derefter alle graviditeter, der endte i abort, dødfødsel eller triplefødsel. Tilbage var 61.249 enkeltfødte børn og 3.156 tvillinger.

Vi brugte Cox-modeller med tid til medfødte misdannelser som slutmål, fordi misdannelser ikke altid diagnosticeres ved fødslen. Denne teknik gør det muligt at tage hensyn til censurering og konkurrerende begivenheder (som død) i opfølgningstiden. Analyserne blev kontrolleret for forældrenes alder, body mass index (BMI), rygevaner og sociale status.

Resultater

Vi havde misdannelsesdiagnoser på børnene fra LPR (og fra interview og selvudfyldte spørgeskemaer) for en opfølgningstid på gennemsnitligt fire år. Vi brugte LPR-data, fordi vi har disse data på alle i kohorten.

Børn født af infertile forældre havde hyppigere en misdannelsesdiagnose i LPR end børn født af forældre, der blev gravide efter mindre end et års ventetid (Tabel 1 ). Infertile forældre (hvad enten de blev behandlet for barnløshed eller ej) fik flere børn med misdannelser i centralnervesystemet (CNS), muskler, knogler og mave-tarm-kanalen. Hvis forældrene havde været i fertilitetsbehandling, var der også en overhyppighed af misdannelser i kønsorganerne.

Tabel 2 viser, at misdannelseshyppigheden var stigende med stigende ventetid til graviditet.

Yderligere analyser efter specifik infertilitetsbehandling gav relativt brede konfidensintervaller, fordi antallet af observationer er begrænset efter denne stratifikation. Mikroinseminationsbehandling var dog associeret med en højere hyppighed af medfødte misdannelser efter sammenligning med børn født af ubehandlede infertile forældre (hazard ratio 1,57; 95% konfidensinterval (KI): 1,11, 2,23), især på grund af misdannelser i kønsorganer, muskler og knogler.

Tvillinger havde som ventet en højere hyppighed af medfødte misdannelser, men uden relation til infertilitet eller infertilitetsbehandlingen.

Kommentar

I dette studie blev det påvist, at børn født af infertile forældre har en øget hyppighed af visse medfødte misdannelser, og denne øgede hyppighed er ikke nødvendigvis forårsaget af infertilitetsbehandlingen. Meget tyder på, at selve sygdommen/tilstanden øger misdannelseshyppigheden, selv om det virker plausibelt, at visse infertilitetsbehandlinger, f.eks. brug af ovulationsstimulerende hormoner, kan forårsage medfødte misdannelser [5-10].

Cirka 5% af alle børn var registreret med en medfødt misdannelse, hvilket passer temmelig godt med, hvad man vil forvente, hvis man også inkluderer misdannelser, der er registreret i årene efter fødslen. Vi ved, at misdannelser registreres i alle systemer med nogen diagnostisk usikkerhed, og det gælder også for LPR. Det kan tænkes, at børn af infertile forældre undersøges mere grundigt end andre børn. Det kan måske forklare en del af den rapporterede overhyppighed, selv om vi finder de samme resultater, når vi baserer vore analyser på selvrapporterede data.

Til trods for at vi brugte den indtil videre største graviditetskohorte med detaljerede data fra graviditetsperioden og med opfølgning, der vil fortsætte i tiden fremover, har vi alligevel ikke data nok til at give præcise analyser for sjældne, specifikke misdannelser.

Resultaterne af undersøgelser viser, at det er vigtigt at vide mere om årsagerne til ufrivillig barnløshed. Det har været et lavt prioriteret forskningsområde, fordi megen opmærksomhed var knyttet til en ukontrolleret global befolkningsvækst.


Summary SPAN>

Infertility and congenital malformations - secondary publication

Ugeskr Læger 2007;169(10):918-20

Studies indicate that children born by infertile couples have a higher frequency of congenital malformations. This may be a side effect of infertility treatment or may be caused by the underlying disease. We compared children of couples who received infertile treatment with children of infertile couples who conceived without treatment after more than 12 months of trying. We found no differences in the frequency of congenital malformations in the 2 groups, which may indicate that the underlying disease is more important than the treatment.


Jørn Olsen, Dept. of Epidemiology, School of Public Health, Box 951772, Los Angeles, CA 90095-1772, USA. E-mail: jo@ucla.edu

Antaget: 20. december 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet

This article is based on a study first reported in the BMJ 2006; 333:679-84.




Summary

Summary Infertility and congenital malformations - secondary publication Ugeskr Læger 2007;169(10):918-20 Studies indicate that children born by infertile couples have a higher frequency of congenital malformations. This may be a side effect of infertility treatment or may be caused by the underlying disease. We compared children of couples who received infertile treatment with children of infertile couples who conceived without treatment after more than 12 months of trying. We found no differences in the frequency of congenital malformations in the 2 groups, which may indicate that the underlying disease is more important than the treatment.

Referencer

  1. Juul S, Karmaus W, Olsen J. Regional differences in waiting time to pregnancy: pregnancy-based surveys from Denmark, France, Germany, Italy and Sweden. Hum Reprod 1999;14:1250-4.
  2. Wright VC, Schieve LA, Reynolds MA et al. Assisted reproductive technology surveillance - United States, 2002. MMWR Surveill Summ 2005;54:1-24.
  3. www.bsmb.dk.
  4. Olsen J, Melbye M, Olsen SF et al. The Danish national birth cohort - its background, structure and aim. Scand J Public Health 2001;29:300-7.
  5. Hansen M, Bower C, Milne E et al. Assisted reproductive technologies and the risk of birth defects - a systematic review. Hum Reprod 2005;20:328-38.
  6. McDonald SD, Murphy K, Beyene J et al. Perinatal outcomes of singleton pregnancies achieved by in vitro fertilization: a systematic review and meta-analysis. J Obstet Gynecol Can 2005;27:449-59.
  7. Rimm AA, Katayama AC, Diaz M et al. A meta-analysis of controlled studies comparing major malformation rates in IVF and ICSI infants with naturally conceived children. J Assist Reprod Genet 2004;21:437-43.
  8. Silver RI, Rodriguez R, Chang TS et al. In vitro fertilization is associated with an increased risk of hypospadias. J Urol 1999;161:1954-7.
  9. Källen B, Finnström O, Nygren KG et al. In vitro fertilization (IVF) in Sweden: risk for congenital malformations after different IVF methods. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol 2005;73:162-9.
  10. Klemetti R, Gissler M, Sevón T et al. Children born after assisted fertilization have an increased rate of major congenital anomalies. Fertil Steril 2005;84: 1300-7.