Inflammation and fibrin structure in patients with end-stage renal disease

Ph.d.-afhandlingen bygger på fem arbejder udgået fra Klinisk biokemisk afdeling og Nefrologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, samt Afdeling for Tromboseforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Afhandlingen beskæftiger sig med ikketraditionelle risikofak-torer til forklaring af, hvorfor patienter med terminal nyreinsufficiens (ESRD) har en betragtelig øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom (CVD). Fokus for undersøgelserne har været patienternes evne til at danne og opløse fibrin, og i særdeleshed rollen af fibrinets struktur. I forbindelse hermed blev en række analytiske metoder optimeret og videreudviklet (bl.a. turbidimetri, permeabilitet, compaction, skanning, elektronmikroskopi og immunoaffinitetskromatografi). Fibrinstrukturen hos patienter med kendt CVD er karakteriseret ved tætte og rigide netværk, som har øget modstandskraft over for fibrinolyse. Dette formodes at øge risikoen for CVD gennem bl.a. øget forekomst af åreforkalkning. I indeværende ph.d.-afhandling er det vist, at patienter med ESRD, i lighed med CVD-patienter, danner tætte og rigide fibrinstrukturer, som er mere modstandsdygtige over for fibrinolyse end fibrinstrukturer fra raske kontroller. Årsagen til ESRD-patienternes anderledes fibrinstrukturer fandtes primært at være associeret til forekomsten af kronisk systemisk inflammation, herunder i særlig høj grad øget plasmafibrinogenkoncentration. Der-imod var graden af azotæmi af mindre betydning. I et klinisk overkrydsningsforsøg med intraperitoneal lav-molekylært heparin til ESRD-patienter i posedialyse blev det vist, at nedsat intraperitoneal inflammation kunne reducere den systemiske inflammation, hvilket afstedkom en forbedring af fibrinolyseegenskaberne. Samlet viser ph.d.-afhandlingen, at fibrinstrukturerne hos ESRD-patienter er væsensforskellige fra raske individer, og at fibrinstrukturegenskaberne hos disse patienter hovedsageligt synes afhængige af den kroniske systemiske inflammation. Større og længerevarende kliniske studier savnes dog for at kunne fastlægge betydningen af forskellige fibrinstrukturegenskaber på risikoen for CVD hos ESRD patienter. Desuden bør undersøges om, hvorvidt en reduktion af den kroniske systemiske inflammation hos disse patienter tillige vil kunne minimere patienternes risiko for CVD gennem forbedrede fibrinstrukturegenskaber.