Content area

|
|

Inhalationssteroid til tidlig mild COVID-19

Inhaleret budesonid påbegyndt inden for de syv første dage af en mild COVID-19 reducerede risikoen for progression og fremskyndede remission.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

En af de overraskende observationer under coronapandemien har været, at patienter med astma og KOL har været underrepræsenterede i opgørelser af de hospitalsindlagte. En forklaring kunne være, at patienter med lungesygdom var særlig opmærksomme på selvisolation, men en anden kunne være, at inhalationsmedicin beskytter mod alvorlig SARS-CoV-2-infektion. Den sidste hypotese undersøges i et nyt trial af budesonidbehandling (400 µg × 2 gennem turbuhaler (STOIC)), som skulle starte inden for syv dage efter symptomdebut hos patienter med mild COVID-19 diagnosticeret uden for hospital. Forfatterne randomiserede 146 patienter til enten budesonidbehandling eller placebo. De rapporterer, at progression af COVID-19, som krævede hospitalskontakt, blev observeret hos ti patienter i placebogruppen og hos kun én i budesonidgruppen (p = 0,004), hvilket svarer til et number needed to treat på otte for at undgå én progression. Med hensyn til klinisk remission var den i gennemsnit ca. en dag hurtigere i budesonidgruppen.

Professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen, Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Det har længe stået klart, at hyperinflammation kan spille en vigtig rolle hos nogle individer, der får COVID-19. RECOVERY-studiet viste, at de mest syge patienter kunne have gavn af kortikosteroidbehandling, men at dette ikke gjaldt for de mildest syge. En række forhold kan hjælpe til at forstå diskrepansen mellem RECOVERY og det aktuelle STOIC: Det primære effektmål i STOIC er COVID-19-relateret akutklinikbesøg eller hospitalisering, hvilket er uhensigtsmæssigt i kombinationen med det ikkeblindede design, idet et sådant effektmål er følsomt for manglende blinding. Yderligere er det bekymrende, at der er ca. 14% af deltagerne, som har astma, men som ikke er i behandling med inhaleret steroid [ICS]. Dette alene kunne drive resultaterne: Manglende stabiliserende behandling ved astma i kombination med svær viral luftvejsinfektion vil ofte føre til kontakt til sundhedsvæsenet. Studiets beregnede sample size var 398, men at investigatorerne stoppede studiet, da der kun var rekrutteret ca. en tredjedel, er et forhold, som i sig selv gør studiet meget sårbart for type I-fejl. Konklusionen, som efter min mening er meget usikker, må være, at det ikke ser ud til at være farligt at få ICS, hvis man får COVID-19«.

Ramakrishnan S, Nicolau DVN, Langford B et al. Inhaled budesonide in the treatment of early COVID-19 (STOIC): a phase 2, open-label, randomised controlled trial. Lancet Respir Med (online 9. apr2021).

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Birgitte Benedicte Sand Reventlow | 17/09
10 kommentarer
af Peter Ivan Andersen | 17/09
2 kommentarer
af Martin Lindhardt Nielsen | 17/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 16/09
1 Kommentar
af Thomas Korgaard Jensen | 15/09
1 Kommentar
af Jørgen Larsen | 15/09
12 kommentarer
af Morten Blomgren | 13/09
4 kommentarer